Russeren er en, der elsker birketræer

Stilsikker debut tegner et stærkt portræt af en ung rodløs kvinde i en globaliseret verden.

Hvem er jeg, og hvad er mine rødder? Det er emner, som er evigt aktuelle og uopslidelige, og de er temaet i rigtig mange romaner. Olga Grjasnowa er født i 1984 i Baku, Aserbajdsjan, i en russisk-jødisk familie, og i 1995 flytter familien til Tyskland efter de blodige stridigheder i grænseområderne mellem Armenien og Aserbajdsjan. Der er mange lighedspunkter mellem forfatteres egne oplevelser og dem, som hendes hovedperson, Masja, kommer ud for.

Masja er en ung veluddannet og stræbsom kvinde, måske noget rodløs, hun taler mange sprog flydende, og hun arbejder som tolk. Hun bor sammen med sin tyske kæreste, og deres liv kører derudaf med dagligdag, skænderier, venner m.m. Lige indtil den dag, han brækker sit ben i en fodboldkamp og bliver indlagt. Såret vil ikke læges, han bliver mere og mere syg, mister lysten til livet, og han dør.

Savnet og sorgen får mange gamle sår til at bryde op. Masja kan ikke finde tilbage til sine daglige rutiner, og til sidst beslutter hun sig for at rejse til Israel, hvor hun har noget familie – det er noget, hun tidligere ville have forsvoret – for om muligt at falde til ro der. Men der føler hun sig heller ikke hjemme. Hun ender i en palæstinensisk flygtningelejr, hvor hun får et regulært sammenbrud, men som læser aner vi et håb for fremtiden for Masja.

Det er store og tunge emner, som bliver beskrevet. Men der er også morsomme og tragikomiske episoder ind imellem, blandt andet da Masja rejser ind i Israel. I lufthavnen bliver hendes computer konfiskeret, fordi der er arabiske skrifttegn på den, og den bliver i bogstaveligste forstand skudt.

’Russeren er en, der elsker birketræer’ er en stor læseoplevelse med sine skarpe portrætter af nogle af tidens unge. Forfatterens roman rammer meget præcist sin generations nerve, og hun formår at kommentere mange af de nutidige problemstillinger i en verden, som ligger helt åben, men hvor mange alligevel søger efter et fast ståsted. Flot skrevet og flot oversat af Aino Roscher.

Det forlyder at Olga Grjasnowa er i gang med sin næste roman – den vil jeg glæde mig til at læse.