Her er jeg

Humoristisk og vedkommende historie om en amerikansk-jødisk familie på vej ud i en skilsmisse. Fremragende beskrivelse af forholdet mellem fædre og sønner og af et ægtepar, der bliver fremmede for hinanden.

På samme tid som et stort jordskælv har ramt Israel og sendt hele regionen i politisk krise, er der også krise i Washington i den amerikanske-jødiske Bloch-familie, som har tre kvikke sønner. Jacob og Julia skal skilles, og den ældste søn Sam har skrevet racistiske ord i en hebraisktime, og hvis han ikke siger undskyld, kan han ikke fejre sin bar mitzvah. Murstensromanen er fyldt med jødisk humor og refleksioner over valg og identitet. Børnene er synlige i en sjælden grad, hvilket løfter romanen til noget helt særligt. Vel er romanen lang og vidtløftig, men den er også en velformuleret beskrivelse af fædre og sønner i flere generationer og af hvad familien og dens jødiske rødder betyder for den enkelte.

Den 42-årige Jacob, der er skribent på TV-serier, er hovedpersonen. Han er på sekstende år gift med Julia, der er indretningsarkitekt. Hun har fundet Jacobs telefon med erotiske sms’er til en anden kvinde. Den ældste søn Sam er optaget af et onlinespil. Hans ene hånd kom alvorligt til skade i en jernlåge, og det er et traume i familien. De to lidt yngre brødre er ret kvikke og spørgelystne. Hunden Argus er blevet gammel og inkontinent og giver anledning til en del diskussioner om aflivelse. Oldefar Isaac, der flygtede fra holocaust, skal på et jødisk plejehjem. Hans søn Irving, Jacobs far, har en skarp kommentar til alt og vælter jødiske jokes af sig. Den israelske familie er inviteret til Sams bar mitzvah. Jacobs fætter Tamir fra Israel er mere robust og handlekraftig end Jacob, og de to har flere skønne og værdiladede diskussioner om valg og identitet.

Jordskælvet er varslet fra første side, men det sker først midt i romanen, hvor også oldefaren dør. Man får også at vide, hvordan det er gået familien godt 20 år senere. Romanen springer mellem Jacob, Julia og børnene, hvor især Sam er vigtig. Det er fremragende beskrevet, hvordan forældrene i alle deres praktiske gøremål er ved at blive fremmede for hinanden. Børnene udvikler sig anderledes, end de havde forestillet sig, og især Jacob føler sig inkompetent i forældrerollen. De er sekulariserede jøder, men de jødiske ritualer er alligevel vigtige, og begge ville føle det som en fiasko, hvis Sam ikke gennemfører sin bar mitzvah.

Mange temaer tages op til debat i den lærde jødiske tradition, og det er ret morsomt. Især Sams tale til sin bar mitzvah er uovertruffen. Som en omsorgsfuld storebror, fortæller han brødrene om skilsmissen. Der er ligeledes en kærlig respekt til stede tværs igennem generationerne. Ud over at fortælle om de amerikanske jøders belastende fortid, og hvordan man lever med det, der ikke kan siges, men heller ikke må glemmes, fortæller den i fornem stil også om nutidig amerikansk individualitet, identitet, kultur og livsstil.

Jonathan Safran Foer har været 11 år om at skrive romanen. Hans debut i 2002 ’Alt bliver oplyst’ og ’Ekstremt højt og utrolig tæt på’ fra 2005 har begge vakt stor opmærksomhed.