Eileen

Forrygende feel-bad roman om Eileen, hvis bitterhed, negativitet og selvhad sjældent er set mage. Sproget er smukt, humoren kulsort som bogforsiden.

Hvis du ofte synes, glasset er halvt tomt, andre mennesker er idiotiske, du er uduelig og livet er miserabelt, så skal du møde Eileen. Eileen er en ung kvinde med en særdeles dysfunktionel opvækst, der bor hos sin alkoholiserede far (moren er død af druk) og arbejder som sekretær i et drengefængsel. Hun rapser i butikkerne, drømmer om at stikke af til storbyen og stalker fængselsbetjenten Randy. Ellers passer hun mest sig selv, sin bitterhed og sine perverterede fantasier og sørger for sprut til sin far, der har ydmyget hende hele barndommen, men nu er ved at være for syg.

Eileen er for alvor omsorgssvigtet og hendes forsvarsmekanisme er at være hånlig og sarkastisk, og det er hun på en nøgtern og meget underholdende måde, når hun betragter og kommenterer andre: "Der er intet, jeg foragter mere end mænd med en lykkelig barndom" og sine medmenneskers mærkelige ritualer: "Julen har altid været et stort fupnummer og jeg nægter at anerkende den".

Eileen mangler ikke selverkendelse og spidder ofte sig selv, hvilket gør hende til et fornøjeligt selvskab, jeg kom til at holde meget af:
"Jeg var ikke ligefrem et behageligt menneske. Jeg troede, jeg ville have foretrukket at arbejde i en bank, men ingen bank ville have ansat mig. Det er nok også godt det samme. Jeg tvivler på, at det ville have varet ret længe, før jeg stjal af kassen. Fængslet var et trygt sted for mig at arbejde".

Da fængslet får en ny uddannelsansvarlig, den smukke Rebecca, får Eileen for første gang en slags ven, og hvad der videre sker for de to kvinder, må du selv læse, for herfra udvikler romanen sig til en krimi i bogens sidste del. Det er spændende og ildevarslende, hvad de to kvinder har for, men romanens helt store styrke er det eminente portræt af den lurvede Eileen med den skarpe tunge og den særdeles usle opvækst.

'Eileen' er amerikanske Ottessa Moshfeghs debutroman fra 2015, som er kommet på dansk i år i en glimrende oversættelse af Louise Ardenfelt Ravnild. Romanen blev blandt andet nomineret til Man Booker prisen. Senere har forfatteren skrevet Mit år med ro og hvile, som blev valgt til årets bedste bog i New York Times.

Læs Moshfeghs romaner, hun er strøget direkte ind på min favorit feel-bad litteraturliste. Hun skriver smukt og skarpt, så det svider.