Bog

Graverens datter

Af (
2008
)

Anmeldelse

Graverens datter af Joyce Carol Oates

25 aug.09

Medrivende, grum og stor murstensroman om ung kvindes kamp for et liv og en identitet i USA efter flugt fra nazi-Tyskland.

Bogens hovedperson Rebecca Schwart bliver i 1936 født ombord på et emigrantskib netop ankommet til USA fra nazi-Tyskland. Hendes far, der i Tyskland var gymnasielærer, får i USA arbejde som graver og familien en ydmyg og fugtig bolig i den lille by.

Den jødiske familie er dybt traumatiseret og kan ikke tilpasse sig. Faderen er tyrannisk, han er bitter og føler sig chikaneret af det omliggende samfund. Han fornægter sin fortid og forlanger at familien udelukkende taler engelsk og bliver amerikanere. Moderen kan ikke tale engelsk og savner livet i det gamle land. Til sidst ender det hele i en frygtelig tragedie, hvor  familien bliver udslettet og kun Rebecca er tilbage.

En lærerinde tager sig af hende og hendes liv synes normaliseret i en periode. Så møder hun en charmerende mand, der giver hende en smule tryghed, passion og håbet om en normal tilværelse. Charmøren viser sig i det lange løb af være tyran og voldelig. Han tæver både Rebecca og deres lille søn og hun gør kort proces og flygter. Hun skifter navn og identitet både for sig selv og sønnen.

Denne bog handler om overlevelse, om identitet og tab af identitet. Det er utroligt, hvad Rebecca går igennem. Hvordan hun overhovedet kan klare alt dette er ikke til at forstå. Men hun er stærk og en overlever og hendes søn betyder alt for hende. Han får et normalt liv, men berøves som hun sin identitet og familie.

Bogen behandler mange temaer. Læseren rives med, man skal jo vide, hvad der sker. Samtidig er den næsten ubærlig at læse. Den er grum i sine beskrivelser af alt det forfærdelige Rebecca og hendes familie gennemgår. Det er en meget lang roman, der godt kunne have været skåret lidt i sidetallet, men den er god.

Bogdetaljer

Forlag
TV2
Oversætter
Susanne Staun
Faustnummer
27342949
ISBN
9788792121455
Antal sider
590

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer