Det store hus

En rig fortælling med et stort følelsesregister om eksil, tavshed og kærlighed. På tværs af årtier og lande møder vi en række stille eksistenser, hvor et skrivebord er bindeleddet.

Et stort skrivebord med 19 skuffer, hvoraf én er låst, går som en rød tråd gennem romanen. Det skifter ejer flere gange undervejs og får nærmest mytisk karakter, idet det skaber betydning som en gådefuld orden for de mennesker, der har det.

Der er fem fortællerstemmer. Den første er forfatteren Nadia, der låner skrivebordet af den unge chilenske digter, Daniel Varsky, som forsvinder i et af Pinochets fængsler i Chile. Efter ca. 30 år dukker en ung kvinde, Leah Weisz, op og siger at skrivebordet tilhører hende, fordi hun er Daniel Varskys datter

Den anden fortæller er en israelsk far, hvis kone er død. Han har et problematisk forhold til sønnen, Dov, som gerne ville være forfatter, men rejste til London og blev jurist. Nu reflekterer faderen over, hvad der gik galt.

Arthur Bender er som den tredje fortæller gift med forfatteren, Lotte Berg, der havde skrivebordet før Nadia. Lotte flygtede fra Tyskland til London og forlod sine forældre, inden de blev taget af SS. Da hun dør, finder ægtemanden en lok sort hår i en kuvert og finder ud af den tragedie, der ligger bag.

Den fjerde fortæller er den unge studerende, Isabel, som i Oxford forelsker sig i Leahs bror, Joav. De to søskende bor sammen i et stort gammelt hus fyldt med gamle møbler. De bliver holdt i kort snor af deres far, Weisz, som er den femte stemme. Han er antikvitetshandler i Jerusalem og lever af at finde møbler, som blev frastrålet jøderne af nazisterne. Hans far var den oprindelige ejer af skrivebordet.

Tavshed, tab, sorg og forholdet mellem erindring og virkelighed er temaer i den labyrintiske roman om stille eksistenser og ulevet liv enten fortalt direkte eller endnu stærkere, når det er fortalt indirekte. De nærmeste bliver magtesløse vidner til tragedier.

Også Holocaust og eksilets vilkår ligger som klangbund i en stofmættet roman med mange forbindelser på kryds og tværs og som først vil åbne sig ved flere gennemlæsninger.

Et lydefrit sprog og et stort følelsesmæssigt register betyder at man overgiver sig fuldstændig til den store fortællings styrke: at vi bliver genkendelige for hinanden.