Vi begynder med slutningen

Et hjerteskærende, amerikansk mesterværk om forbrydelse og straf, kærlighed og tilgivelse.

’Vi begynder med slutningen’ er én af de historier, der gør stort indtryk, og som man ikke lige glemmer. Den rummer et broget miks af krimi, psykologisk spænding, socialrealisme, moderne western og skæbnefortælling og kan derfor være svær at rubricere, men ét er sikkert: forfatteren har begået et sandt mesterværk, der fortjener stor lovprisning. 

”Jeg er den lovløse Duchess Day Radley”. Sådan præsenterer den unge hovedperson sig kæphøjt og stolt, hvis nogen prøver at løbe om hjørner med hende eller hendes lille familie. Duchess er 13 år og bor i den lille californiske by Cape Haven, hvor hun med stor ømhed tager sig af sin 6-årige lillebror Robin, når deres mor, barsangerinden Star, ikke selv kan finde ud af det.

Duchess er dybt loyal og elsker sin mor og lillebror af hele sit ukuelige hjerte, så da hun hører, at Vincent King er blevet løsladt og hjemvendt til byen, knytter hun næverne og er parat til at modtage ham. Vincent King blev for 30 år siden kendt skyldig i mordet på Stars lillesøster, Sissy. Han var dengang kæreste med Star - og hans bedste ven, Walk, er nu politichef i hjembyen. Mange følelser er derfor på spil i forbindelse med løsladelsen, og ved rene tilfældigheder igangsættes en kæde af begivenheder, der som dominobrikker ikke kan stoppes, før katastrofen indtræffer. En katastrofe, der får skæbnesvangre følger for flere i den lille by.

Persontegningen er formidabel, hver enkelt karakter er dyb og flerdimensionel og kryber ind under huden, så man fornemmer følelserne rent fysisk. Særligt beskrivelsen af de to børn, Duchess og Robin, er hjerteskærende, men får samtidig læseren til at smile. Persongalleriet er stort og farverigt, men de to primære hovedpersoner, og dem vi er med hele vejen, er Duchess og Walk. Den lovløse og lovens håndhæver, der er bundet sammen af fortidens – og nutidens - smertefulde begivenheder.

Historien er intens og uforudsigelig, overraskelserne ligger i konstant bagholdsangreb, og til tider er det virkelig hård læsning, der trækker tårer i stride strømme. Samtidig er humoren aldrig langt væk, og kærligheden er allestedsnærværende, så man bliver rusket godt igennem alle følelser. Jeg kan ikke anbefale den her bog nok. Den er smuk, lyrisk, fremragende, voldsom, ekstremt gribende og giver de vildeste abstinenser. Efter endt læsning sidder man bare tilbage med et hul i hjertet og ville ønske, at titlen kunne gå i opfyldelse.