Tyngdens regnbue

Med 50 års forsinkelse er Pynchons vanvittige mesterværk endelig udkommet på dansk. Et stykke litterær danmarkshistorie i sig selv. 

’Tyngdens regnbue’ (Gravity’s Rainbow) udkom for første gang i 1973, og allerede dengang sendte Thomas Pynchons absurde mastodont af en roman bølger igennem de litterære kredse i USA. Nogen revsede den som ulæselig, andre fremhævede den som et mesterværk på linje med Ulysses og Moby Dick. Begge romaner, der – ligesom Pynchons værk – kendetegnes ved at være lige dels ulæselige og fascinerende på samme tid. ’Tyngdens regnbue’ vandt sågar Pulitzer-prisen i 1974, men grundet dens kontroversielle karakter valgte man simpelthen ikke at uddele prisen det år.

Men hvad er det så, der gør ’Tyngdens regnbue’ så vild? Og hvorfor fremhæves den fortsat som en af de største litterære bedrifter i det 20. århundrede?

Det er stort set umuligt at kortlægge handlingen i ’Tyngdens regnbue’. Den enkleste fremstilling er, at den handler om den amerikanske løjtnant Tyrone Slothrop, der hen mod slutningen af 2. verdenskrig rejser igennem et detroniseret Europa på jagt efter den mystiske genstand Schwarzgerät, der efter sigende skal bruges i den mytiske raket 00000.

Men selv om det er rammen for det meste af fortællingen, så er det blot en brøkdel af romanens handling. Vi bevæger os konstant ind og ud imellem drømmelignende prosa, science fiction og fysik/kemi-undervisning på universitetsniveau, og Slothrops rejse bringer ham i kontakt (både direkte og indirekte) med et hav af karakterer (mange med obskure navne som fx Pirate Prentice, Roger Mexico og Stephen Dodson-Truck), hvoraf de fleste får masser af scenetid i kringlede sidehistorier. Selv Slothrops fortælling løber konstant af sporet, trækker ham ind i alt fra obskure sexorgier til afrikansk stammekrig og den tyske filmbranche, og lidt forenklet, så kan man sige, at ’Tyngdens regnbue’ ikke er et værk, der er hænger sammen i form af dens historie, men af dens tematikker.

Og dem er der mange af. Raketteknologi, adfærdspsykologi, determinisme kontra fri vilje, kapitalisme, paranoia og konspirationsteori. For ikke at glemme seksualitet, der på eksplicit vis undersøges igennem romanens berøring med både pædofili, sodomi, masochisme og orgier. Det er ikke for generte sjæle, skal jeg hilse at sige.

Alt dette tilsammen danner et vanvittigt kludetæppe af overdrevne karakterer og absurde handlingsforløb. Men trods kaosset, så giver kludetæppet mening, selv om det til tider virker naturstridigt, og lige som ’Ulysses’ (der fremhæves som en bog man ikke ’læser’, men ’læser i’), så er ’Tyngdens regnbue’ også en roman, man er nødt til at vende tilbage til igen og igen, hvis man skal udnytte dens fulde potentiale.

Man kan heller ikke snakke om ’Tyngdens regnbue’ uden at snakke om sproget og bogens danske oversættelse. Sproget er dybt komplekst og konstant udfordrende. Ikke bare i sætningsstrukturer, men i lige så høj grad i rigdommen af ord, som mætter siderne og (i denne læsers tilfælde) krævede adskillige opslag i fremmedordbogen. Det er ikke et lavt lix-tal, Pynchon lægger for dagen, og der skal lyde en kæmpe klapsalve til oversætteren Claus Bech (og Thomas Rasmussen, der har oversat bogens mange vers). Det må have været en gruopvækkende mission at kaste sig ud i en oversættelse af romanens tekniske termer og vanvittige passager af stream of consciousness, men det er lykkes med bravour.

Hvis man overvejer at vove sig ud i ’Tyngdens regnbue’, så skal man være forberedt på en krævende oplevelse, der tærer på både ens tid og udholdenhed, men som også belønner den tålmodige læser med en rigdom af vanvid. Pynchon er med tiden blevet lidt af en kultforfatter. Notorisk mediesky (der findes stort set ingen fotos af ham siden 50erne) og med beskedne otte romaner over 50 år, så er det at få noget fra Pynchons hånd ind på det danske bogmarked et stykke litterær danmarkshistorie i sig selv. Der skal derfor lyde et stort tak til oversætterne og forlaget Multivers for at give os ’Tyngdens regnbue’. Det er muligvis med 50 års forsinkelse, men det har været hele ventetiden værd.