Bog

Helvede og andre destinationer : erindringer i det 21. århundrede

Af (
2020
)

Anmeldelse

Helvede og andre destinationer: Erindringer i det 21. århundrede af Madeleine Albright

03 jun.20

Hvad laver en amerikansk udenrigsminister, når hendes periode udløber? Det får vi svar på i en af de sjældne bøger, hvor man bliver klogere samtidig med, at man morer sig.

I 32 små afsnit (ikke over 15 sider) følger vi nogenlunde kronologisk Madeleine Albright såkaldte efterliv, hvor hun beslutter sig for i januar 2001 ved sin fratræden som udenrigsminister, at den næste fase af hendes liv skal være endnu mere interessant end den forrige.

Madeleine Albright oprettede allerførst et konsulentfirma, måske ikke overraskende hendes baggrund og grænseløse erfaring taget i betragtning. Hun blev også universitetslærer, hvor hun skulle udarbejde et program for kvindelige studerende i international politik. Her indprentede hun dem, at de skulle glemme alt om at være søde og tilbageholdende i diskussioner. Ellers bliver man aldrig hørt!

I de fleste af bogens afsnit hører vi om, hvordan det giver livet så uendelig meget indhold at snakke med unge mennesker. Men det hele er skam ikke bare hygge, vennemiddage og børnebørn.

Albright fortæller om sin opfattelse af USA's udenrigspolitiske dilemmaer. Hun vil beskrive den bagvedliggende mekanik, når der træffes vigtige politiske beslutninger. Eller hvordan en præsident udsteder ordrer, som ignoreres eller misforstås. Her er historiske overblik, f.eks. krigen i Syrien, hvor jeg personligt fik meget på plads, og på det mere nære plan om dengang, Hillary Clinton blev udenrigsminister.

Madeleine Albright har haft adskillige meget tunge udvalgsposter, f.eks. i bestyrelsen for The New York Stock Exchange. Hun lægger ikke fingrene imellem ved beskrivelsen af de personlige gevinster, nogen opnåede.
Vi kommer ikke udenom Donald Trump. Da han var tiltrådt som præsident, udgav Madeleine Albright ’Fascisme - en advarsel’. Det er jo meget sigende, at hun følte, det var det rigtige at gøre. Bogen fik fine anmeldelser og giver et godt historisk overblik. Hun er en god underviser.

Flere internationale kriser og vanskelige problemer er naturligvis kun overordnet beskrevet, men det er en beretning, der giver et spændende kig ind i en verden, hvor der træffes store beslutninger.

Bogdetaljer

Forlag
Gad
Oversætter
Uffe Gardel
Faustnummer
48203078
ISBN
9788712057567
Antal sider
422

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer