Bog

Hvor skoven møder stjernerne

Af (
2023
)

Anmeldelse

Hvor skoven møder stjernerne

11 apr.23

Glendy Vanderahs debutroman er en rørende og hjertevarm kærlighedshistorie om følelser og relationer.

Jo er ornitolog studerende og arbejder i felten i et temmelig øde skovområde. En dag dukker en mærkelig lille pige op ved hendes lejede hytte. Pigen, som Jo vurderer til at være omkring otte år gammel, påstår hårdnakket, at hun kommer fra stjernerne og er kommet til jorden for at få sin PHD. Når hun har oplevet fem mirakler, skal hun tilbage, hvor hun kommer fra.

Jo har svært ved at jage pigen, som hun kalder Ursa væk, da hun ser både forslået, forhutlet og meget sulten ud. Efter en tid ringer Jo dog alligevel efter sheriffen, men Ursa er væk, længe inden han dukker op ved hytten. Derefter vælger Jo sammen med naboen Gabe at tage sig af Ursa og især Jo for et tæt forhold til pigen, selvom hun godt er klar over, at nogen må savne Ursa, at de er sammen på lånt tid og at hun måske ovenikøbet bryder loven.

'Hvor skoven møder stjernerne' er en fremragende og rørende historie om mennesker og følelser. Der sker en hel masse mellem Jo, Gabe og Ursa især på det følelsesmæssige plan, og det hele er beskrevet utrolig fint og varmt. Samtidig er fortællingen for det meste langsom og foregår over en relativ kort tidsperiode. Dilemmaer om, hvad der er rigtigt og forkert, tages op og gennemarbejdes fra flere vinkler, og man kan som læser ikke undgå selv at overveje de forskellige situationer.

Romanen er anderledes, end noget jeg ellers har læst, og jeg er begejstret for både persongalleriet og skrivestilen. Personerne er alle troværdige og velbeskrevne og i en roman, der er så personbåren, som det er tilfældet her, er det utrolig vigtigt at personerne fungerer godt både alene og sammen og det gør de i den grad.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Christine Gasbjerg
Faustnummer
135306053
ISBN
9788727003757
Antal sider
377

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer