Easter parade

Et stykke amerikansk historie om to søstre på hver sin side af en generationskløft. Men græsset er ikke altid grønnere på den anden side. Det kan faktisk vise sig at være vissent.

”Ingen af søstrene Grimes skulle få noget lykkeligt liv…”

Ind imellem findes der ikke bedre indledning bogens egen. Ovenstående er første linje i Richard Yates´ roman ’Easter Parade’, som oprindeligt udkom i 1976 i USA, men først nu er blevet oversat til dansk. Og den indledende sætning holder, hvad den spår: Her følger historien om to søstre, der glider fra hinanden – og lidt sammen igen – og som hver især har ondt i livet. Deres fælles udgangspunkt til trods får de to meget forskellige tilværelser, hvor det, der sku´ vær´ så godt, faktisk ender med at være skidt.

Den ærlige og usentimentale historie tager sin begyndelse i 1930, hvor pigerne Sarah og Emily er henholdsvis 9 og 5 år gammel, og hvor deres forældre bliver skilt. Pigerne flytter begge med moderen, der insisterer på, at de kalder hende Pookie. Pookie er noget, der skal forestille ejendomsmægler af profession, og hendes kæphest er, hvorvidt noget har ”flair” eller ej.

Historien strækker sig over 40 år, og som årene går, skilles Sarahs og Emilys veje mere og mere. Sarah bliver tidligt gift med en ung, flot fyr med flair – Thank God! Det unge par flytter uden for byen (som er New York) og får tre børn i rap. Idyl…? Tja, hvis alkoholisme og årelang hustruvold kan gå med ind under dén kategori.

Emily bliver i New York, hvor hun på den ene side måske nok hører til de første frigjorte og uafhængige kvinder, men på den anden side slet ikke føler sig hverken frigjort eller uafhængig. Hun har mange mænd gennem de 40 år, vi får lov at kende hende, og hendes erotiske rastløshed bliver kendetegnende for hendes liv generelt: Aldrig helt tilfreds – altid ønskende noget andet.  

Hvis man har smag for amerikansk litteratur, kommer man ikke udenom Richard Yates, hvis fanklub tæller så fornemme navne som forfatterkollegerne Julian Barnes og Kurt Vonnegut. Det er ikke en dag for tidligt, at Yates er blevet tilgængelig for et dansk publikum, og litterært set står han på ingen måde tilbage for sværvægtere som Steinbeck, Bukowski og Auster. Og lad dét være en kæmpe kompliment!