Et minuts stilhed

Meget smukt og vemodigt portræt af 18-årige Christian og hans forelskelse i sin klasselærer. Den må blive en klassiker.

"Det vi fortier, Christian, er somme tider mere betydningsfuldt end det, vi siger højt. Forstår du hvad jeg mener?" "Ja, jeg forstår” sagde jeg"

Kærlighed mellem elev og lærer er set før, men jeg har sjældent set det så smukt beskrevet som i denne lille fine roman af Siegfried Lenz. Siegfried Lenz er efterhånden blevet en ældre herre på 82 år, men han kan stadig skrive. Hans sprog er underspillet, måske virker det lidt gammeldags, men det passer perfekt til tonen i romanen.

Rammen for historien er den mindehøjtidelighed, som bliver holdt for Stella Petersen. Hun var en meget populær og afholdt gymnasielærer, og hendes død har chokeret alle. Det er Christian, som fortæller om mindehøjtideligheden og samtidig fortæller han om sin betagelse og forelskelse i hende. Deres kærlighedshistorie blev kort, kun en enkelt sommer. Stella Petersen bor på et hotel i den fiktive nordtyske fiskerlandsby, hvor Christian bor sammen med sin familie. Christian bliver helt optaget af hende, og ganske langsomt bliver det gensidigt, selv om de begge ved, at det er en forbudt og umulig kærlighed. I løbet af den sommer udvikler Christian sig fra at være en usikker, ung dreng til at være en moden og eftertænksom mand.

Det er en enkel, smuk og bevægende historie, fortalt uden den store sentimentalitet, og selv om den emmer af erotik, er det hele fortalt meget ærbart, lige netop sådan som den første kærlighed ofte er.

Kun 141 sider, ja men hvilke. Det er dejligt, at der stadig findes forfattere, som på ganske kort plads, kan fortælle så meget og så overbevisende om så store temaer.

Oversat fra tysk af Jacob Jonia efter 'Schweigeminute'. Hovedland, 2008. 140 sider.