Kortet og landskabet

Bidende og samfundskritisk roman, der tager livtag med markedskræfter, kunst og eksistens. Det er livsbekræftende at læse en sprogets mester, der køligt og kærligt iagttager verden.

Den midaldrende kunstner, Jed Martin, har i årevis affotograferet genstande fra den industrielle tidsalder. Ved et tilfælde falder han over Michelin-kort, og kortene indgår i hans kunst i malerier som ”Bill Gates og Steve Jobs snakker om informationssamfundets fremtid”. Da han får den kendte, men menneskesky forfatter M. Houllebecq, der bor i Irland, til at skriver katalogteksten, er hans berømmelse slået fast, og pengene strømmer ind.

I virkeligheden lever Jed et stille og ensomt liv. Hans mor begik selvmord, da han var syv år. Hans far, tidligere arkitekt, er blevet rig på at opføre nøgleklare ferieboliger, men nu er han på vej til plejehjemmet, og de ser kun hinanden til den årlige julemiddag. Jed har en kort kærlighedsaffære med russeren, Olga, der arbejder for Michelin. Hun rejser tilbage til Rusland for at udvide Michelins marked, og han selv overtager bedstemoderens hus i en lille landsby. Også Houllebecq vender tilbage til sin barndoms landsby. En dag findes Houllebecq myrdet på den mest bestialske måde, og det kostbare maleri, som var med til at gøre Jed rig og berømt, er forsvundet.

Romanen berører så mange vedkommende samfundsaktuelle, kunstneriske og eksistentielle problemstillinger, så denne læser blev helt stakåndet. Ganske vist foregår romanen i nutiden. Men den strejfer også science fiction-universet, idet den kaster det kritiske blik på forandringens vilkår, hvor russere og kinesere dominerer og provokerer det franske kulturelle selvbillede. Alt er tilsyneladende underlagt markedsvilkårene, og pengestrømmen styrer alt. Fremtiden formes nu, men hvilken fremtid?

På en sær måde er det alligevel en livsbekræftende roman. Her er mennesker af kød og blod, de mødes, handler, vælger, lever og dør eller vælger at dø. Det menneskelige og kunstens uomgængelighed er der, men kan det gribes?

Houllebecq er en nådesløs og suveræn iagttager af samfundet. Alt er på hans sigtekorn. Som en anden Balzac, Dickens eller nøgtern krigskorrespondent rapporterer han fra samtidens brændpunkter. Han er intellektuel, filosofisk, poetisk og provokerende, og han skriver let og ubesværet om det hele.

’Kortet og landskabet’, som han i 2010 modtog den største franske litteraturpris, Goncourtprisen, for, er blevet kaldt hans hidtil bedste roman.