Et helt liv

I et stemningsskabende sprog fremskrives en meget speciel skæbne, som rammer bredt ind i noget fællesmenneskeligt og minder os om, at historien er summen af en lang række faktorer.

Bogen, der er Robert Seethalers første udgivelse på dansk, bliver ofte sammenlignet med John Williams’ hovedværk Stoner, fordi de begge handler om en mand og hans stilfærdige eksistens, og begge er affattet i et lakonisk sprog. Chancen er med andre ord god for, at hvis man brød sig om den ene, vil man også bryde sig om den anden - også selv om de to bøger foregår i vidt forskellige luftlag. For hvor ’Stoner’, som i øvrigt er dobbelt så lang som ’Et helt liv’, foregår i et akademisk miljø, foregår Robert Seethalers roman i det Østrigske alper i et lille bitte bjergsamfund, og hvor Stoners kærlighedsliv er en jammerdal, er Andreas Eggers et eventyr.

Hovedpersonen i ’Et helt liv’ er Andreas Egger, en godmodig og tavs mand, og det er hans hele liv, der er beskrevet på de 153 sider. Han vokser op i en bjerglandsby, i pleje hos en bondemand der banker ham, indtil han får et fysisk handicap af det, hvilket medfører, at Andreas må halte sig igennem resten af det liv, som er så smukt og glidende beskrevet fra start til slut i denne korte lille roman.

Andreas færdes hjemmevant i bjergene. Det på én gang smukke og frygtindgydende landskab, der danner rammen om hans færden, bliver både et malerisk mikrokosmos og en solid allegori for det stille og enfoldige liv, Andreas fører. Ved siden af stilheden rummer livet en afgrundsdyb dramatik, og døden lurer i enhver faldgrube.

Bogen begynder med, at den voksne Andreas hjælper den lokale, aldrende fårehyrde og eneboer Horn-Johannes igennem en snestorm. Her slås historien an med træk af en magisk realisme, som er med til at sætte en stemning for den videre læsning, både gennem Andreas’ ægteskab og hans overgang fra bjergmand til soldat og tilbage til bjergene som guide for turisterne. Vi møder Andreas på midten af hans bane gennem livet, og det er et interessant træk at lade halvdelen af historien være et tilbageblik.

Som i en hver anden god historisk roman bliver en stump af verdenshistoriens store fortælling skildret i det enkelte menneskes liv, og man bliver atter mindet om at historien er summen af en masse forskellige ting, ikke blot kongerækker og krige. Efter endt læsning – og det kan virkelig anbefales at tage hele den lille roman på én gang, i en god stol, uden forstyrrelser – sad jeg tilbage med en rund og glad fornemmelse af, hvor godt det store kan rummes i det mindre. Tænk at et liv kan være så kort og indeholde så meget.