Floden

En øjebliksroman, en kærlighedsfortælling, en feel-good historie og en lille perle af bog. 

Vores to hovedpersoner, Thérèse og Ritter, møder tilfældigt hinanden på en fortovsrestaurant. Thérèse er lige ankommet for at tilbringe weekenden i en by, hvor hun skal interviewe en berømt maler, men intet går efter planen.
Ritter er ude og spise og opdager den unge kvinde siddende og spise på en restaurant. Fra første øjekast føler han sig voldsomt tiltrukket af hende, og til sin forbløffelse tropper hun pludselig op foran hans bord og sætter sig. Det bliver startskuddet til et nyt bekendtskab og en ny verden for dem begge. Sideløbende hører vi om en fatal drukneulykke, som har berørt hele byen.

Umiddelbart foranlediges man til at tro, at man sidder med en hed kærlighedsroman mellem hænderne, men hverken kærlighed eller erotik er bogens omdrejningspunkt. Den handler om hvilke effekt vores handlinger har for vores liv.
Som læser drages man ind i fortællerens univers, en blanding af tanker og handlinger.
At handle i nuet kan have fatale konsekvenser, både gode og dårlige, og nogen gange skal man bare turde og lade sig føre med af strømmen og se, hvor man ender.
Måske er den røde tråd i bogen netop, at vi alle burde være mere impulsive og lade os ”forføre” af nuet, men det er bare ikke altid, der kommer noget godt ud af det. Vi må lære at tage det søde med det sure, hvis vi ønsker et indholdsrigt liv. Lære at kaste os ud i strømmen.

Mødet med Lenoir er en berigende oplevelse. Med en helt særegen skrivestil vil jeg beskrive hende som en blanding af Jojo Moyes og Ian McEwan, og på en eller anden facon vældig fransk. Jeg havde svært ved at slippe bogen, som blev ved med at rumstere i mit hovedet, og den blev læst meget hurtigt.

Forsiden er lidt kedelig og når desværre slet ikke når bogens høje standard. Ellers var det eneste jeg fandt utilfredsstillende slutningen, som er lige så øjebliksagtig som handlingen, jeg ville så gerne have haft mere.