Elementarpartikler

Gennem de to halvbrødre Michels og Brunos følelseskolde liv som henholdsvis genforsker og seksuelt frustreret gymnasielærer tegnes et dystert billede af 68-generationens børn og menneskets fremtid ved årtusindeskiftet.

Her obduceres det 20. århundredes menneske og dets egoisme, grusomhed og vrede. Verden ifølge Houellebecq er uhyggelig, ubehagelig og tragisk skabt af materialismedyrkelse, 68-generationen, den seksuelle frigørelse og new age-bevægelser. Men også individualisme og liberalisme skaber et dekadent samfund.

I ’Elementarpartikler’ er det 20. århundredes menneske i færd med at tage livet af sig selv i fiksering på egen tilfredsstillelse. Værdier som værdighed, solidaritet og kærlighed er udraderet – erstattet af sex, vold og dødsangst.

Som eksponenter for disse synspunkter følger vi halvbrødrene Bruno og Michel – de har fælles mor, men vokser op hver for sig, og ingen af dem hos deres forældre. Forældrene har for travlt med at realisere egne behov og sætter deres personlige frihed og deres eget liv på førstepladsen. Men børn skulle de ha’ – det var en del af selvrealiseringsprocessen. De glemte bare, at med børn følger også ansvar og forpligtelse!

Afkastet bliver to totalt forkvaklede individer: Bruno er gymnasielærer og underlagt et umætteligt begær efter teenagepiger. Michel er biolog og helt ude af stand til at elske. Sådan bliver mænd/mennesker, der svigtes: dybt skadede og følelsesafstumpede. Og hos Houellebecq er det både mødre og fædre, der er med til at afskaffe familien.

Mænd kender ifølge Houellebecq kun til én ting: ”det seksuelle begær i sin mest rå udgave, og så til konkurrencen mellem hanner.” Han mener ikke, at der stort set har været brug for mænd i de sidste århundreder. De spiller tennis for at forjage kedsomheden og synes ind imellem, de skal føre historien videre ved at lave revolutioner eller krige, så alt godt fra fortiden udslettes, og man må starte forfra.

Et rent kvindesamfund ville være lykke, for kvinder er mere kærlige, mere medfølende og blidere! Sådan tænker biologen Michel, og det her ligner godt nok en selvransagende bog om mænd, der savner og idealiserer en mor!

Vi spares ikke i bogen for seksuelle udskejelser - og mange af dem ! ej heller for mænd, der ydmyges på grund af alder, skaldethed, fedme og penisstørrelser. Det er godt nok trist og deprimerende og så pornografisk, i passager voldspornografisk, at det nærmer sig det trivielle.

Og jeg sad tilbage med en fornemmelse af, at sex er det eneste, der virkelig interesserer mænd!?

Hvad sætter den moralske Houellebecq så istedet? Han bringer os ind i en nær fremtid og skaber – eller Michel gør – en genetisk kode for en ikke-kønnet menneskehed; væk med egoismen, væk med kønsforskellen, som er så grundlæggende for ”det gamle menneskes ” identitet, og som skaber så store problemer.

Bogen er en grum samfundsanalyse og et skarpt og ubehageligt angreb på vores virkelighed, kun i udpenslet sexvold overgået af Bret Easton Ellis’ ’American Psycho’.

Læs denne bestsellende skandaleroman og nyd dens kvalificerede budskab og seriøsitet. Den er rigtig god!