Kødets tid

En svensk kvinde er på skriveophold i Madrid og møder Mercuro, der forfølges af et reality-show og en urgammel nonne. Wolff har skabt en bizar og besættende fortælling om det moderne menneskes deroute.

Med lige dele myte og skræmmende virkelighed flettes et universelt narrativ sammen med et nutidigt mediestunt, hvor reality-underholdning med høj risiko bistår til menneskers veje og afveje. Romanen er en barok fortælling fuld af ubestemte drejninger, der filosoferer over livets etiske dilemmaer. Læseren indfanges fra første side af den pirrende fortælling, og derefter tager den ene side den anden.

Den svenske skribent lander i Madrid. Hun flytter ind i en lejlighed i den sommerhede spanske storby, men mangler motivation til skrivningen. På en bar møder hun en stresset og forfulgt mand, Mercuro Cano, og hun indlader sig på at hjælpe ham med at skjule sig i hendes lejlighed mod at få hans historie. Allerede på første side varsles den foruroligende stemning, der sættes rammen for den vilde fortælling.

”Byen er som et tæmmet vilddyr eller en glød, der stadig ligger og ulmer. Man skal være på vagt og hvis man sover, skal man helst gøre det med det ene øje åbent.”

Mercuros fortælling skal vise sig at blive langt mere end kronikmateriale. Han har været sin kone Soledad Ocampo utro, og han har forsøgt, at vinde hende tilbage ved at kaste sig ind i realityprogrammet 'Kødets tid’, som ejes af den djævelske nonne Sor Lucia. Og han har bundet sig til en kontrakt på programmets kreative og skæbnesvangre løsning på hans problem. Mercuros medvirken i ’Kødets tid’ udvikler sig til en gladiatorscene, hvor følgerne hepper med på tilskuerpladserne. Folkets teater, pøbelvældet taler med på sidelinjen . ”Fornedrelsen er en del af underholdningsværdien.”

Da Mercuro har fortalt sin historie, lader den svenske kvinde sig involvere i en rejse, der udvikler sig til lidt af en kæde af vildfarelser. Mens den barokke fortælling stikker af, må læseren se sig trukket med i et vanvittigt intermezzo af groteske hændelser, der bogstaveligt talt ender på dybt vand.

Herefter skifter fortællingen spor til Sor Lucias personlige vinkel. Gennem hendes beretning i breve vendes blikket, og hendes livsbane fra barn og til i dag udlægger kødet betydning i utallige udformninger. På kødmarkedet skal den, der søger altid finde, for vi lever i en tid, hvor alt kødeligt er muligt.” Lucias mor formaner hende tidligt:

”Lad aldrig kødet diktere vilkårene for dig Lucia. Find noget højere. Hos mange mennesker er kødets kraft stærkere end sjælens … Vogt dig, Lucia, for kødets tid"

’Kødets tid’ præsenterer det moderne menneske ude af kurs, hvor en forskruet medievirkelighed gør sig til dommer over menneskers dilemmaer. Grænserne for det gode og det onde udviskes, og selv læseren vil formentlig miste fatningen undervejs.
Læseren kan græde med på de bizarre uhyrligheder, grine med på de satiriske forskydninger, og høre sit eget gisp midt i læsningen, når de skæbnesvangre pointer trænger ind.

Romanen er en apokalyptisk Odyssé – en filosofisk rejse i menneskets kødelighed og eksistens i en verden, hvor reality-underholdning udgør den åndelige føde.