Satans mænd

Andrev har syv fædre på syv år. I syv kapitler fortæller han om sin opvækst i 1980'ernes Sverige i tragikomisk debutroman af høj karat.

I svenske Andrev Waldens prisbelønnede debutroman kastes læseren hovedkulds ind i en jeg-fortælling, hvor en dreng fortæller om sine syv fædre på syv år. Den første er "Plantetroldmanden", der selvhævdende praler med ikke at kunne bidrage til samfundet samtidig med at han fx løber en virkelig lang tur mellem to svenske landsbyer og kollapser ved det, og hans smukke kvinde, fortællerens mor, må hente ham og slæbe ham hjem.

Selvfølgelig er det ikke syv rigtige fædre, fortælleren beretter om, men moderens forskellige kærester under hans opvækst, der må være meget tæt på forfatterens opvækst. Forfatterens rigtige far kan han ikke huske, da moderen ret hurtigt kom fra ham og indledte et forhold til Plantetroldmanden og fik to børn med ham.

Romanens syv kapitler er betitlet med forfatterens øgenavn til sine bonusfædre, og her kommer vi tro mod romanens sfære virkelig rundt i det tragikomiske. Vi møder blandt andre "Kunstneren", "Morderen", "Præsten" og "Kajakroeren", alt imens drengens liv leves med sine gode venner og de forskellige piger, som han kaster sin opmærksomhed på. 

'Satans mænd' er en utroligt velkomponeret, underholdende og sjov roman, der samtidig kaster lys på den turbulens, som skilsmisse, ligestilling og ungdomsoprør har kastet en hel masse børn ud i. Der er dog aldrig nogen bitterhed i fortællingen, mere en form for undrende eventyrlyst, i hvert fald i bagklogskabens lys, og det er noget af det, jeg bedst kan lide ved bogen. Der er en utrolig livskraft og humor i den, og jeg kan næsten ikke anbefale den nok. Du vil ikke fortryde dit bekendtskab med denne blanding af Populærmusik fra Vittula og John Irvings bedste romaner.