Blå bror

'Blå bror' er Ib Michaels hyldest til ungdommen, til tiden i 60´erne og til alle former for kunst.

”Alle erindringer er fiktive”. Ib Michaels seneste roman 'Blå Bror' fra 2006 indledes med disse ord, og romanens handling, der kredser om den 18-årige hovedpersons konstante pendulering mellem overmod og selvdestruktion, tydeliggør ikke kun sandheden i ovenstående citat. Men det illustrerer også meget præcist, hvordan ungdommens forvirrede år for mange kan virke uvirkelige - selv når man står midt i dem.

'Blå Bror' er som mange af Ib Michaels øvrige romaner en beskrivelse af en helt almindelig ung mands helt almindelige liv. Romanen cirkler om tilværelsens mest basale elementer som kærlighed, smerte, trekantsdramaer og usikkerhed. Men som det ofte også er tilfældet med Ib Michaels romaner, er al denne almindelighed stærkt krydret med ingredienser som eventyr, hallucinationer, overnaturlige fænomener og ønsketænkning, der i dette tilfælde er et resultat af hovedpersonens maniodepressivitet. Denne blanding af vanvid og normalitet er ikke bare med til at skabe en virtuos og levende fortælling, hvor det maniodepressive på én gang er en stærk overdrivelse af virkeligheden, men samtidig er det også et billede på, hvordan ungdommen kan føles som en rutschebanetur i følelsernes vold.

Romanen er en hyldest til ungdommen, til tiden i 60'erne og til alle former for kunst. Kunsten hyldes ikke blot gennem en lang række direkte og indirekte henvisninger til tidens store forfattere, skuespillerinder, kunstnere og musikere, som hovedpersonen naivt og til tider uvidende omgiver sig med. Men kunsten hyldes også som skiftende måder, hvorpå hovedpersonen udtrykker sig og forstår sit liv igennem. Han dokumenterer og fiktionaliserer således sit eget liv og sine omgivelser skiftevis i rollen som filminstruktør for en smalfilm, som digter og som fluxus-kunstner. Han afprøver og eksperimenterer med de forskellige medier, på samme måde som han eksperimenterer med livet og dets mange valg.

Hovedpersonen er på alle måder et produkt af middelklassen, og som det sig hør og bør, forsøger han med alle midler at tage afstand fra dette miljø. På den ene side flirter han med underklassens lavkultur, der repræsenteres af en motorcykelbandes hierarkiske sammenhold. Og på den anden side mænger han sig med overklassens eksotiske livsførelse, der personificeres i den homoseksuelle ven Mark. Mark og hovedpersonen er på trods af deres forskellighed uadskillelige, og Mark fungerer på mange måder som den tvillingebror (Blå bror), som hovedpersonen mistede ved sin fødsel. Fælles er de om at kredse som planeter om gudinden Regina, der på alle måde betager de to unge mænd – om end på hver sin måde. Da Regina for en tid forsvinder ud af deres liv, igangsætter hun en lavine af hændelser og følelser, der er svære at holde sammen på for de to unge mænd. Men som i et ægte eventyr og som i erindringens fortryllende tilbageblik ender det hele godt. Hovedpersonen drager til de varme lande, bekæmper den onde drage, for derefter at kravle op til slottets tårnværelse og redde dronningen, Regina, ud af sit fangenskab. Prinsen er endnu engang uovervindelig og erobrer sit livs kærlighed. Men i mellemtiden må han gå så grueligt meget igennem og man frygter gang på gang, at det hele ender galt, og at det sorte hul, der til tider overmander hovedpersonens ellers tenderende storhedsvanvid, suger ham ned i en uendelig afgrund.

Man kan karakterisere 'Blå Bror' som en klassisk ungdomsroman, der falder i tradition med Rifbjergs og Panduros klassikere. Men samtidig tilføjer Ib Michael de klassiske træk et nyt skær, idet den magiske realisme, der er blevet hans kendemærke, bliver anvendt som en tone og en stil, der er med til at understrege ungdommens hæsblæsende tempo og til tider magiske skær.

Kilder, links og centrale værker