Langt ude

Frihed, lighed, fladlus og Jim Morrison! Kodylt underholdende tidsbillede på blomsterbørnene fra 68.

Hippiekultur og kvindefrigørelse. Ideologierne boltrede sig i hashtågerne og farvede himlen med selvbevidste holdninger, der befriede individet fra de snærende konventioner, også kendt som samfundsregler.

I Californien, hvor solen altid skinner, opbygger en gruppe unge den kollektivistiske by Drop City, hvor de sammen skaber en psykedelisk hverdag præget af hjemmelavet gedeyoghurt, dyrkning af hampplanter, batikfarvning og fri sex. Da anarkiet løber lidt af sporet, revurderer hippieflokken deres muligheder, og byens karismatiske grundlægger lokker Drop Citys indbyggere med til Alaska og muligheden for at starte et nyt og bedre samfund. Igen.

Et par håndfulde håbefulde hippier tager straks af sted og lander med fællessang, perlekæder og røgelsespinde midt i en måbende, men alligevel imødekommende lokalbefolkning. Optimismen er høj, og troen på Moder Jords rummelighed fastholdes, selv efter gederne er blevet spist af en bjørn.

Handlingen i 'Langt ude' er, som titlen insinuerer. Det er både noget naivt og patetisk, men alligevel noget prisværdigt kreativt ved hippieværdierne. Tonen i romanen er humoristisk, og ordene rikochetterer veloplagt hen over siderne.
Fortællingen er lige så farverig som personerne. Alle, det vil sige både Alaskas originaler og de glade hippier, bliver hevet igennem forfatterens skarpe sarkastiske tone, hvilket driver en stor del af handlingen frem.

'Langt ude' er både en parodi og en hyldest til blomsterbørnene og det samfund, de var del af. Det er nu 40 år siden. Meget er sket siden. Eller hvad?