Bog

Ned til hundene

Af (
2008
)

Anmeldelse

Ned til hundene af Helle Helle

Helle Helle har gjort det igen igen! Mesterlig, minimalistisk hverdagsprosa om en kvindes møde med venlige fremmede i en provinsudørk som kragerne har opgivet at flyve ud til.

"Nå, men hvad handlede den så om?" Et ubehageligt spørgsmål at blive stillet når man har læst en Helle Helle-roman. Karakteristisk for hendes bøger er nemlig at der tilsyneladende næsten ingenting sker, og at det der sker, mestendels udspiller sig mellem linierne, i bisætningerne og i de vigtige, velplacerede punktummer. 

Hvis man alligevel skulle forsøge at besvare det frygtede, indledende spørgsmål, kunne man sige, at "Ned til hundene" handler om en kvinde der minder ikke så lidt om Helle Helle selv. Romanens fortæller, den 42-årige forfatter, har forladt sin hudlægemand og sidder ved et busstoppested i hjertet af ingenting med sin rullekuffert og "leder efter et godt sted at græde". Hun er på alle måder strandet og befinder sig ved et nulpunkt i tilværelsen. Hun bliver samlet op af det unge piskesmældsramte par, John og Putte, der tager hende tillidsfuldt til sig og indlogerer hende først i deres hjørnesofa, senere i deres hverdag.

John og Putte lever et stille liv hvor dagens højdepunkt kan være en tur til tanken efter linser og lottokuponer. De er beskrevet suverænt og med så meget kærlighed at man ikke kan undgå at holde af dem. Hvis man kender det mindste til provinsen, kan man virkelig genkende dem. Se fx denne passage: "Det er Putte (...) hun har været på Jensens Bøfhus med Eskild. De synes, de trængte til lidt godt. Hun har fået det store softice-bord til dessert, hun kan næsten ikke stå på benene."

'Bente', som Putte navngiver hovedpersonen, begynder langsomt at finde tilbage til sig selv, under opholdet hos de venlige fremmede. Hun hjælper til med små dagligdags gøremål, bl.a. passer hun de hunde som romanens titel henviser til. Herved får hun en funktion som man erfarer at hun har manglet.

Sidst i romanen modtager Putte et telefonopkald fra hudlægemanden, der spørger efter sin kone.
I ét smukt og dobbelttydigt spørgsmål til 'Bente' samles de tråde der spindes som et usynligt net mellem linierne romanen igennem: "Vil du gerne findes?"

Hvad svaret på dette eksistentielle spørgsmål er, afsløres ikke her. Men gør dig selv den tjeneste at nyde turen ned til hundene og få svaret.

Analyse

Helle, Helle - Ned til hundene

06 nov.08

Det bliver slået fast allerede i romanens titel. Der er noget umådeligt trygt og dog udefinerligt foruroligende ved at læse Helle Helles romaner. Det gælder i særdeleshed for Ned til hundene, som med sin titel på én og samme gang henviser til en almindelig, konkret dagligdags handling og til det foruroligende begreb ’at gå i hundene’, som bliver brugt om personer, der giver op og giver slip. Og det er i dette paradoks mellem netop at have en funktion i tilværelsen og at forsvinde ind i meningsløsheden, at Helle Helle standser op i sin seneste roman.

Vanen tro tager Helle Helle sine læsere med til provinsens yderste afkrog; der hvor alle kender alle, hvor fremmede på egnen vækker opsigt, og hvor kragerne for længst er vendt om. Alene stedets karakter er således med til at opbygge en form for intethed og en tyngende monoton stemning. Denne stemning bidrager til at understrege det absolutte nulpunkt, som romanens handling tager udgangspunkt i. På romanens første side møder vi den kvindelige, 42-årige hovedperson. Hun har pakket kufferten og sidder på en bænk midt ude i ingenting, mens hun venter på den næste bus, som viser sig først at komme næste dag. Hun leder efter et godt sted at græde, for hun er flygtet fra et skrantende ægteskab og fra en skrivekrise, som i den grad har taget modet fra hende. Mens hun hjælpeløst kæmper med en croissant fyldt med hønsesalat, trækker det mere og mere sammen til storm.

Til alt held bliver hovedpersonen samlet op af det kærlige og omsorgsfulde ægtepar John og Putte. De tager sig af hende, lader hende flytte ind på deres sofa og stiller ikke mange spørgsmål. Den store gæstfrihed forklarer Putte selv med, at de alligevel ikke andet at tage sig til, for de ”går bare der med deres piskesmæld”. Hjemme hos John og Putte føles tiden som om, den går i stå. Almindelighed, dagligdag og trummerum flyder sammen i en bedøvende stilstand, og man har hele tiden en fornemmelse af at vide, hvad der skal siges, inden det bliver sagt. Småkager, pizza og ristet toast skylles ned med spandevis af kaffe, og små kommentarer om hinandens gøren og laden udveksles i sofaen foran det konstant kværnende tv. Tonen er dagligdags, nøgtern og frem for alt genkendelig.

Alligevel er alt dog ikke så lige til, som man umiddelbart skulle synes. For alt det, der netop ikke bliver sagt, skaber en foruroligende spænding, som hele tiden truer med at bryde den umiddelbare forudsigelighed. Mellem linjerne og i flakkende erindringsglimt hører man om fortællerens liv hjemme bag de tildækkede vinduer i parcelhuset sammen med manden Bjørnvig, der arbejder som hudlæge og fryser vorter. Man hører om fortællerens depression, om et ægteskab, der kører mere og mere af sporet og om hendes forfatterskab, som ingen veje kommer. Hun tynges af en følelse af meningsløshed og en manglende evne til at sætte ord på verden.

Hos John og Putte får hun lov til bare at være. Her affinder hun sig med at blive kaldt ”Bente”, og hun nyder den befriende anonymitet. I begyndelsen lader hun sig stort set glide i et med strukturerne i sofaen uden at foretage sig meget andet end at lytte, se, spise og sove. Senere, da John kommer på hospitalet og Putte tager med ham, overlades fortælleren ikke alene til sig selv, men også til John og Puttes daglige gøremål. Hun går ned til hundene og fodrer dem. Hun skovler kul og kører til tanken med faster Ellys ugentlige lottoseddel. Hun får dermed en funktion, og hun får samtidig en betydning for andre mennesker – og ganske ubemærket får hun også en langt større betydning end umiddelbart antaget.

John og Puttes gæstfrihed vidner om et stort uopfyldt kontaktbehov og måske et manglende indhold i tilværelsen. Ligesom fortælleren har de også spøgelser fra fortiden, som hjemsøger dem. Men fortællerens pludselige indtrængen i deres liv får dem for en kort stund til at glemme. Hun udfylder for et øjeblik deres behov for menneskelig kontakt og adspredelse. Der skal ikke så meget til, og netop derfor er det så rørende at læse.

Også Helle Helles beskrivelse af romanens karakterer er på sin vis rørende. De er beskrevet med en stor grad af indlevelse og medfølelse, dog uden på nogen måde at virke kvalmende. Personerne får lov til at tale for sig selv gennem deres replikker og deres nøje registrerede handlinger. John, Putte, Elly og Puttes bror er alle personer, som man allerede kender på forhånd, og som man føler sig fortrolige med. De er eksempler på tilværelsens stille eksistenser, som Helle Helle efterhånden har gjort til sit varemærke at give en stemme. Man kan genkende dem som typer, og den kærlige ironi, som gennemstrømmer beskrivelserne af dem, skaber et præcist tegnet og til tider komisk genkendeligt portræt.

Fortællingens 42-årige, kvindelige hovedperson, som er forfatter og skriver om ”almindelige mennesker, der drikker kaffe og snakker og sådan noget”, får dog også genkendelsens glæde frem hos læseren. For netop disse karaktertræk minder en hel del om nogle af Helle Helles egne træk. På den måde tilføjer hun et metafiktiv lag til romanen, som sætter hele handlingen i perspektiv og bidrager til at lovliggøre den blide ironi, som gennemstrømmer beskrivelsen af fortællingens øvrige persongalleri.

Helle Helle foretager ingen metaforiske krumspring eller disker op med uforklarlige symboler. I stedet registrerer, observerer og gengiver hun livet, som vi kender det, og som det er. Hun sætter de små ting i perspektiv og stiller dermed nogle af tilværelsens store spørgsmål. I romanens slutning bliver Putte ringet op af fortællerens mand, og Putte spørger åbent fortælleren: ”Vil du gerne findes?” Og det er netop det, der er spørgsmålet – hvad vil det sige at findes, og hvad er et liv i det hele taget for noget?

Helle Helle stiller kun spørgsmålene, hun leverer ingen svar. De får lov til at ligge og rumle i maven sammen med den evindelige strøm af småkager, kaffe og toast, som vi bliver ved med at køre ned i en uendelig strøm.

Cand. mag. Tina Brødsgaard Andersen, november 2008

 

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

99.4
Hvor lidt der skal til : en bog om Helle Helles forfatterskab / redaktører: Jørgen Aabenhus, Anita Nell Bech Albertsen, Per Krogh Hansen. - Rosinante, 2011
(heri s.187-206: Nils Gunder Hansen: De gode menneskers provins - Ned til hundene, 2008)

Artikler i tidsskrifter

Ildfisken
(heri 2009, nr 40, s. 43-53: Dennis Gade Kofoed: Om Ned til hundene. Et mail-interview med Helle Helle)

81.605
Synsvinkler: Tidsskrift for nordiske litteratur
(heri 2011, nr 29, s. 9-23: Lilian Munk Rösing: Kynisme og Kærlighed - især om Kristian Bang Foss, Helle Helle, Lars Frost og Kirsten Hammann.
(Især s. 14-17: Ned til hundene: den idelle nedtur)

Artikler i aviser

Frederiksborg Amts Avis
(heri 12/4 2008: Ulla Grundtvig Brask: På grænsen mellem mindreværd og storhedsvanvid).
Interview med Helle Helle i anledning af Ned til hundene.

Fyns Stifttidende
(heri 15/4 2008: Sonja Sabinsky: Brætspil, æggesnaps og lottokuponer).
Interview med Helle Helle i anledning af Ned til hundene.

Information
(heri 10/4 2008: Rasmus Bo Sørensen: Til Statoil efter linser og lottokuponer).
Interview med Helle Helle i anledning af Ned til hundene.

Information
(heri 30/10 2008: Anne Myrup Munk: Verdensdame fra provinsen).
Artikel i anledning af, at Ned til hundene er indstillet til Montana-litteraturprisen 2009.

Information
(heri 21/3 2011: Mette Størum Krogh: I Paris med ' Elle ' Elle)
Artikel i forbindelse med udgivelsen af Ned til hundene på fransk.  

Kristeligt dagblad.
(heri 17/4 2008: Søren E. Jensen: Kunsten at modtage barmhjertighed).
Interview med Helle Helle i anledning Ned til hundene.

Metroexpress
(heri 15/4 2008: Susan Grønbech Larsen: Da John og Putte kom forbi).
Interview med Helle Helle i anledning af Ned til hundene.

Anmeldelse i tidsskrift

80.5
Kritik
(heri 2008, nr 188, s. 101-103: Tue Andersen Nexø)

81.1705
Litteraturmagasinet Standart : anmeldelser af ny litteratur.
(heri 2008, nr. 2, s. 10-11: Dag Heede: Ved vejens ende).

Anmeldelser i aviser

15/4 Lars Handesten i Berlingske Tidende
13/4 Svend Skriver i Ekstra Bladet
15/4 Christina Dahl i Frederiksborg Amts Avis
15/4 Lillian Munk Rösing i Information
15/4 Jon Helt Haarder i Jyllands-posten
15/4 Vibeke Blaksteen i Kristeligt dagblad
15/4 Jens Henneberg i Nordjyske
15/4 May Schack i Politiken
17/4 Lars Bukdahl i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

Kulturkapellet
Tine Schytte: Ned til hundene

Sentura
Jesper Elving: Nogle gange har jeg smidt en opvask ud

Links

Litteratursiden
Karin Hedemand: Ingen grænser for gæstfriheden på Sydsjælland
Interview med Helle Helle om Ned til hundene.

Generelt om forfatteren

Afsnit i bøger

70.15
En tradition af opbrud : avantgardernes tradition og politik / redigeret af Tania Ørum, Marianne Ping Huang og Charlotte Engberg ; med bidrag af Hubert van den Berg m. fl. - Spring, 2005.
(heri s. 275-283: Charlotte Engberg: Hverdagen kort fortalt: realismens genkomst i Helle Helles kortprosa).
Universitetsniveau.

70.15
Virkelighedshunger : nyrealismen i visuel optik : antologi / redigeret af Britta Timm Knudsen og Bodil Marie Thomsen. - Tiderne Skifter, 2002.
(heri s. 221-228: Britta Timm Knudsen: Teksten på overfladen: Interview med Helle Helle).
(heri s. 242-247: Britta Timm Knudsen: Realisme på overfladen).

81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Gyldendal, 2006-2008. - 5 bind.
(i bind 5, s. 581-583: Eksempler på liv - Helle Helle).

81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. - Systime, 2005-2006. -  4 bind.
(i bind 4, s. 240-246: Som en samtale i bussen).

81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. – Gad.
(i 1. udg., 2000, s. 211: Anne-Marie Mai: Helle Helle; i 2. udg., 2003, s. 144-145: Anne-Marie Mai: Helle Helle).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. – Gad, 2000-2002.
(i bind 3, s. 499-503: Per Krogh Hansen: Helle Helle).

81.65
Erik Skyum-Nielsen: Engle i sneen: lyrik og prosa i 90erne. – Gyldendal, 1999.
(heri s. 197-206: Måden hvorpå ingenting sker: Helle Helle og novellen).

81.66
Andersen, Carsten: Forfattere i forhør. -  Politikens Forlag, 2006. - 175 sider : ill. i farver.
Tidligere offentliggjort i: Politiken., maj-juni 2005.
(heri s. 35-45: Helle Helle : alt det munden ikke siger).

81.66
Bukdahl, Lars Generationsmaskinen : dansk litteratur som yngst 1990-2004. -  Borgen, 2004.
(heri s. 100-102, s. 133-134 og  s. 455-459  om Helle Helle).

81.66
Christensen, Peter: Fiktionens åbenhed - Samtaler med 11 danske forfattere - Dråben 2008
(heri s. 109-138: Fasaner er så underligt retningsløse - Spor i Helle Helles forfatterskab)

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen; under medvirken af Thomas Bredsdorff. – Rosinante, 2001.
(i Biografier, s. 176-177: Annemette Hjelsted: Helle Helle).

99.4
Hvor lidt der skal til : en bog om Helle Helles forfatterskab / redaktører: Jørgen Aabenhus, Anita Nell Bech Albertsen, Per Krogh Hansen. - Rosinante, 2011

Artikler i tidsskrifter

37.1489605
Dansk noter. – Dansklærerforeningen.
(heri 1999, nr. 2, s. 22-25: Helle Helle: Noter).

37.1489605
Dansk noter. - Dansklærerforeningen.
(heri 2004, nr. 1, s.12-14: Klaus Rifbjerg: Måske er længsel et bedre ord).
Om Helle Helles forfatterskab.

80
Ibid / Institut for Nordisk Sprog Og litteratur, Aarhus universitet.
(heri 2001, nr. 3, s. 51-71: Katrine Werngreen: Mellem vilkår og idealer: kønskultur i Helle Helles tekster).

81.17
Litteraturmagasinet Standart.
(heri 1998, nr. 2, s. 18-19: Jan Bruun Jensen: I virkelighedens tyste billede).
Interview med Helle Helle og Simon Fruelund.

81.605
Synsvinkler: Tidsskrift for nordisk litteratur og sprog
(heri 2009, nr. 39, s. 60-80: Anne-Marie S. Christensen: "Hold nu kæft med det der"- moral uden moralbegreber i Helle Helles tekster).

81.6505
Spring : tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri 2003, nr. 20, s. 156-175: Erik Svendsen: Forestillinger om en ukompliceret tekst).
Om minimalismen som kunstform  og analyse af Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand).
(heri 2003, nr. 20, s. 176-190: Lisbeth Christensen: Man inviteres pænt indenfor: Et dobbeltinterview med Helle Helle).
(heri 2009, nr. 28, s. 7-13: Mikkel Bruun Zangenberg: Markedsføring af selvet - Det fremstillede subjekt hos Helle Helle, Leth og Plambeck).

Artikler i aviser

Berlingske tidende
(heri 14/2 2006: Søren Kassebeer: Frem og tilbage er lige langt). 
Interview i anledning af Rødby-Puttgarden.

Information
(heri 15/1 1998: Karen Syberg: Jeg prøver hvor lidt der skal til).
Interview.

Ekstrabladet
(heri 18/9 1999: Christina Hammer: Stilheden er stærkest).

Jyllands-posten
(heri 22/4 2000: Marianne Juhl: Samtalens sorte huller).

Jyllands-posten
(heri 13/6 2008: Jette Meier Carlsen: Ned til rødderne).
Interview med Helle Helle og Dy Plambeck.

Kristeligt dagblad
(heri 25/1 2003: Rikke Rottensten: Den iagttagende forfatter).
Interview. Forfatteren om sin skriveproces og sin måde at komprimere det helt almindelige liv på.

Kristeligt dagblad
(heri 30/7 2008: Freja Bech-Jessen: På besøg i Helle Helle Land).
Om en tur til de sydlige Lolland for at finde sporene efter forfatteren selv og hendes hovedperson i Rødby-Puttgarden.

Kristelig dagblad
(heri 8/4 2011: Daniel Ørhstøm: Livet kræver fortolkning - ligesom litteraturen).
Interview

Politiken
(heri 7/5 2005: Lotte Thorsen: Alle mennesker kommer sgu fra et sted i provinsen).
Interview med Helle Helle i anledning af Rødby-Puttgarden.

Politiken
(heri 21/5 2006: Carsten Andersen: Alt det munden ikke siger. - (Forfattere i forhør)).
Interview med Helle Helle om Rødby-Puttgarden

Politiken
(heri 3/4 2011: Stephanie Surrugue: Nu skriver Helle Helle om drama og sex med DSB-mand. I billetsalget).
Interview

Politiken
(heri 24/1 2012: Birgitte Kjær: Helle Helle vinder de Gyldne Laurbær). 

Links

Danske digtere - i det 20. århundrede
Minimalisme og maksimalisme: samtale mellem Helle Helle og Per Krogh Hansen d. 26. februar 2000 på Danskstudiet i Kolding.

Forfatterweb
Dansk bibliotekscenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Hellehelle.dk
Forfatterens egen hjemmeside med blandt andet bibliografi og nyheder.

                                                                              Bibliotekar Joan Høeg, Vejle Bibliotekerne

 

Bogdetaljer

Forlag
Samleren
Faustnummer
27190731
ISBN
9788763808545
Antal sider
157

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer