Blå bror af Ib Michael

Ungdomsnostalgi og sære drømme. Haves: Ung mand med mod på livet, velbevandret i filmuniverset og lidt af en drømmer. Ønskes: Mening og retning i verdenen generelt.

Ib Michaels "magiske realisme" er for en stund lagt på hylden, og kursen er i stedet sat mod ungdommen. Her bliver der serveret forelskelser, umulig kærlighed, sløvsind og ung energi, alt sammen veltilberedt og lige til at spise.

Bogen er en slags erindringsroman, lidt i stil med Martin Halls 'Den sidste romantiker', hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed er udvisket. Selvom det på intet tidspunkt nævnes, at bogen handler om Ib Michael, så er der mange lighedspunkter, blandt andet opvæksten i Roskilde.

Hovedpersonen lever i bedste Ib Michael-stil sit liv i en sjov boble, hvor drømme og virkelighed ofte flyder sammen. Det er i disse lidt "skæve" øjeblikke, at jeg synes, Ib Michael er bedst.

Ib Michael skriver som en drøm, let og ubesværet. Det er en fornøjelse at læse, men man kan måske godt savne "mareridtet" lidt - det hele er ret pænt. Der er selvfølgelig skelsættende og frygtelige begivenheder, men det bliver ikke rigtigt farligt. Men hvis man ser tilbage på sin egen ungdom, var der nok heller ikke så meget drama, udover et par knuste hjerter her og der.

Hvis man nogensinde skulle bruge ordet veloplagt, i andre forbindelser end om danske lystspil, så er det et adjektiv, man må tilføje denne bog, for den er PÅ fra starten af, og man er på intet tidspunkt dårligt underholdt. Bogen er let at gå til, spændende og vedkommende. Til sidst skal det dog siges, at den til trods for sin "veloplagthed" er mile vidt fra et dansk lystspil.