Danmark og resten af verden befandt sig i en økonomisk krise i 1930’erne. På den kulturelle og kunstneriske front havde krisen dog på ingen måde en lammende effekt for lille Danmark.
Den litterære formidling skal tilbage i rampelyset på fremtidens bibliotek, for lige netop skønlitteraturen rummer et potentiale, som bibliotekerne gør klogt i at benytte sig af.
De 12 modelkommuner løfter læsefanen højt og forhåbentligt lader alle andre, der har søgt om midler, ikke de gode ideer gå tabt, men følger trop og lader initiativerne komme nye læsere til gode.
Litteratursiden er partner i Munch-Christensens debutantpris på 2 x 50.000 kr., som i september gik til Hassan Preisler og Kristian Byskov. Nu kan du opleve de to debutanter live, når de tager sammen på en mini-turné. Og allerede inden arrangementerne kan du varme op ved at skrive spørgsmål til de to forfattere.
Janina Katz er død, men heldigvis kan hendes bøger fortsat læses og give stof til eftertanke for os andre. Tak for det.
Hun kendte ikke mig, men jeg kendte hende. Sådan føler jeg det i hvert tilfælde, for Janina Katz og jeg - eller nok nærmere den dame, som jeg mødte i hendes bøger - havde et helt særligt forhold og derfor var det næsten som at høre om en fjern slægtning, da jeg så, at hun er død.
Litteratur om ældre er ikke kun for de "gamle" selv, men også for alle os andre. For vi bliver alle gamle en dag, samtidig med at vi også har et socialt ansvar i forhold til at forstå, hvad det vil sige, at være ”gammel” i dag.
I krisetider kan litteratur hjælpe os med at forstå og finde nye veje. Men hvor står litteraturen i dag, hvor der er krise i alt lige fra økonomien, til miljøet og bogmarkedet?
”Da tomheden afslørede sig, rykkede poesien ind” Sådan skriver Einar Már Gudmundsson i forrige uges lørdagstillæg af Politiken om sine refleksioner over det økonomiske sammenbrud på Island, hvor velstand er blevet afløst af krise og tomhed.
Har du været en af de heldige, der har fundet en bog med det lille mærke ’Tag mig, læs mig’, og brænder du nu efter at dele din oplevelse af bogen med andre læsere? Så er det under denne artikel, du kan skrive om din bogs bevægelse.
Inviterer vi verden inden for i ny dansk litteratur, eller nøjes vi med at skrive om os selv - for os selv?
Vi søger altid efter en mening. I en tid hvor globaliseringen udfordrer vores vante forestillinger, kan litteraturen skabe orden i kaos og finde mening i, hvem vi er og kan være.
I 50 år har Svend Åge Madsen fået litteraturen til at finde sted på mange måder og taget hul på den litteratur, vi i dag betegner som samtidslitteraturens avantgarde.
I Sverige er fattigdom blevet en litterær tendens, mens der i Danmark snarere er en antitendens. Er den danske skønlitteratur blevet bange for at tage stilling, og er fattigdom et litterært tabuemne?
Litterære legestuer, booktalks, oplæsninger, skriveklubber, litterære saloner og naturligvis et væld af forfatterforedrag. Rundt om i landet er startskuddet gået for en ny sæson med arrangementer på bibliotekerne og viljen til at formidle er stor og imødekommer et behov for et indholdsrigt pusterum i hverdagen.
I mit personlige begrebsapparat har jeg noget, der hedder ”Gyldne poetiske øjeblikke”. Det er én af den slags ting, der er utroligt svært at forklare for andre. Når jeg alligevel forsøger, kigger de fleste underligt på mig. På trods af det bliver jeg nødt til at forsøge igen – og måske netop her på Litteratursiden, er der nogle, der kan forstå, hvad jeg mener.
