Med munden

Portræt af en 68-generation, der er endt som afstumpede overlevere, og hvis børn er dovne, ulykkelige og livsuduelige. Med indskud af erindringsbilleder og refleksioner fortæller den kry rappenskralde Britta om sin rædselsfulde tilværelse og ikke- eksisterende familieliv.

Claes Johansen har med ’Med munden’ skrevet en socialrealistisk roman, beskrevet et stykke hverdagsdanmark. 

Romanens hovedperson er Britta, en midaldrende kvinde, som fortæller om sit liv, om sin eksmand og sin nuværende mand og sine tre børn, som hun har problemer med.

Den ældste datter vil ikke vide af hende, den midterste er arbejdsløs og mut og ikke til at komme nær på, og den yngste er på piller og på selvmordets rand.

Britta var i sine unge dage lidt venstreorienteret og med i VS; gik i andefødder og fløjsbukser og kørte i 2CV. Engang tog manden fri i et helt år og lagde sig på sofaen derhjemme. Han prøvede at lave en venstreorienteret tegneserie, som var for ringe, for selv venstrefløjsforlaget Demos ville ikke udgive den.

’Med munden’ er et portræt af en 68-generation, der er endt som afstumpede overlevere, og hvis børn er ulykkelige og livsuduelige.

Bogen er ganske underholdende, dens krasse tone kan jeg godt lide, tidsbilledet er genkendeligt og Britta et ikke helt uinteressant bekendtskab.