Digte fra Mexico 1971 og billeder fra Mexico 1971

Syrede optegnelser fra Ib Michaels rejse i 1971, hvor digte og fotografier forsøger at fastholde stemningen fra et trip.

Ib Michael skriver i ’Billeder fra Mexico 1971’, at det er en rejse, han aldrig er kommet hjem fra, ”fordi enkelte begivenheder kan være så skelsættende, at de bliver bestemmende for resten af ens liv.” De vandringer, han gennemgik i bjergene, og hans peyote-trips er nedskrevet i dagbogslignende digte og fanget med et kamera. Resultatet er syret og indlevende, når det er bedst, og ligegyldigt udskejende, når det er værst.

De korte digte står skarpe i ’Digte fra Mexico 1971’, hvor smukke, transcenderende formuleringer står fint mod det blanke papir. Syrens erkendelser kan fx lyde sådan her: ”Forstår / hvordan de har længtes efter lys / i den lange serie, hvor jorden var uden sol” og ”Sov i regnbueformet hængekøje / uden sikkerhedsnet / mens mørket blev tyndere”. De to eksempler illustrerer samlingen, når den er bedst; i de korte, koncentrerede formater, hvor erkendelserne er destilleret i syrebadet.

De længere digte, der ligner sange, taber nogle gange pusten undervejs. Nogle af dem fremstår yderst banale og forcerede i deres mystik, måske på grund af den unge digters kådhed i rusen, der måske lyder anderledes end den aldrende digter, der i dag har sendt bøgerne på gaden.

Stærkest af de to bind fremstår ’Billeder fra Mexico 1971’. Fotografiets indkapsling af stemningerne i Hjortelandet, hvor Ib Michael skejer ud, kombineret med portrætter af mennesker og natur fungerer godt. Ordene får også en bedre fylde, når de samarbejder med fotografiet – i hvert fald i dette tilfælde. Særligt godt bliver det med dette digt, ’Det blæsende bjerg’, der er i sin helhed i det andet bind. Uddraget lyder således: ”I det blæsende bjerg / sidder en mand / og gennemsigtig af / vinden / fremkaldes / kroppen / på stenen / store tårer ruller ned / over bjerget”, som sammen med det tilhørende fotografi er meget vellykket.

Digtsamlingen giver et interessant indblik i en anden kultur og en anden tid. Selvom tiden er løbet fra nogle af digtene, er helheden ganske fin og kan læses af mange på grund af et ligefremt sprog. Især billederne giver en ekstra dimension, fordi de hæver sig over det banale, hvilket ikke altid lykkes for ordene.