Ødelæg, siger hun

Nyoversættelse markerer 50 året for banebrydende udgivelse, der eksperimenterer med det frisindede og frit elskende menneske blandt borgerskabet i renvasket og velklædt hotelidyl.

På et hotel i den franske provins udspiller sig dette drama. Hotellet er besøgt af den øvre middelklasse, som for en stund har trukket sig væk fra hverdagen. De befinder sig nu i en stillestående virkelig uvirkelighed. Romanen fremstår som et intenst og anspændt kammerspil. Det komprimerede drama består af få personer på en afgrænset location, som ligger op ad en mystisk skov.

Stein, Max Thor og hans kone Alissa og den nye på stedet, Élisabeth Alione, figurerer i forhold til hinanden, mens de øvrige besøgende kun er anonyme dele af kulissen. De fire går omkring hinanden, ud og ind ad døre, møder hinanden og forlader hinanden. Taler sammen. Den ene dialog tager den anden, og stærk intensitet og stille kedsommelighed går hånd i hånd. Den fortættede stemning virker næsten klaustrofobisk, og ytringer undervejs afslører glimt af personlig lidelse og tabt kærlighed. Dialogerne bringer dem sammen, og stemningen bliver tiltagende intim. Den psykologiske intensitet mellem personerne udspiller sig på en nøgtern og ligefrem måde, men nedenunder lurer opløsningen, og nye grundidéer vågner. Der hviskes og skriges. Der brydes og begæres. I den tilstødende skov, som ingen helt tør bevæge sig ud i, lurer drifterne.

Duras´ blik på kærligheden udvider opfattelsen af den ægteskabelige kærlighed. I det tema leger Duras med kærlighed i et eksperimenterende frisind, som er på dagsordenen i samtidens revolutionerende stemning.

”Måske er kærligheden for stor, skriger hun, mellem ham og mig, for voldsom, for meget, for meget? Måske er der for meget kærlighed, kun mellem ham og mig.”

Duras´ særprægede skrivestil kalder på en langsom læsning. Den intense stil er formet af gentagelser og nyskabende vendinger, som bringer læseren til at genlæse og reflektere undervejs: ”Nej, fra nu af er det umuligt for natten at findes uden dig.”

Sproget er både enkelt og indviklet og former sig i en poetisk og rytmisk strøm af dialog og korte regi-agtige beskrivelser af bevægelser og miljø. Stilen udfordrer læseren til at danne meget af sammenhængen selv med umærkelige skift i synsvinkel og en indbygget uklarhed i, hvem der taler og mener hvad. Et ikke bestemmeligt indre niveau gør dialogen yderligere flertydig. Gentagne gange må man spørge sig, hvem af personerne, der taler med i fiktionen og hvem, der dukker frem fra forfatteren Max Thors fantasi som fiktioner i fiktionen. Læserens holdes i udstrakt arm i en tilskuerposition.

Formeksperimentet ytres af Duras selv: ”'Ødelæg, siger hun' er ikke helt en roman. Det er en tekst som kan læses, filmes, spilles, eller smides ud som man vil. Ødelæg jeget, ødelæg dit og mit.”