Sorte huller

"Enhver lighed med virkelige personer i denne roman er villet og bevidst, men summen af de begivenheder, de indgår i, er fiktion".

Efter blå kommer sort. "Sorte huller" er en fortsættelse af romanen "Blå Bror", der udkom i 2006. Tråden tages op hvor "Blå Bror" slap, men stemningen i denne roman er noget anderledes. Den intense og lidenskabelige, men ofte smertefulde, tidlige ungdomstilværelse er i starten af denne roman veget til fordel for noget, der ligner et voksenliv, som det forældregenerationen lever.

Helt og heltinde bor sammen i en lille lejlighed i København. Hun designer og syr tøj, og han overvåger flasker på et transportbånd om natten. Men natarbejdet er klaustrofobisk, og fortælleren overlever kun ved at have sine bøger med, stablet op på kasser, så han i alle ledige stunder kan læse et par linier.

Skæbnen og tiden vil, at det unge par og deres venner og generation ikke skal blive ved at være en gentagelse. En ny tid er på vej, og en duft fra nye piber breder sig. Vil man på trip, så skal man bare stikke tungen ud og tage imod. Ny musik, ny litteratur og en ny sindstilstand breder sig. Verden blomstrer, og måske er alt muligt. Men ak, det der skulle være fest og frigørelse, bliver for manges vedkommende til afhængighed, desperation og nedtur. Det er hårde lektier der læres.

En af romanens stærkeste sider er, som altid ved Ib Michael, sproget. Han skriver bare godt! Selv om begivenheder, følelser og oplevelser af og til er ufattelige, så er det nærmest som at være der selv. Som i "Blå Bror", så er der også meget levende og følsomme portrætter af venskaber og uvenskaber. Der sker meget i mellem personerne i "Sorte huller", og det er imponerende som forfatteren får det formidlet.

Rygtet siger, at "Blå Bror" og "Sorte huller" er første og anden del af en trilogi. Spændende hvilken farve Ib Michael har med til os næste gang.

Gyldendal, 2007. - 304 sider