Pia Tafdrup

"Det at skrive er i dag tilsvarende at spinde en tråd af ord. En levetråd. Jeg har altid skrevet af nødvendighed, af ren og skær overlevelse."  Sådan har Pia Tafdrup, en af dansk litteraturs største digtere, skrevet om sit virke som forfatter. 

I 1981 debuterede Tafdrup med digtsamlingen: 'Når der går hul på en engel'. Her fra begyndelsen af 1980'erne blev hun en markant stemme i det litterære landskab med andre af 80'er-generationens lyrikere som Michael Strunge, Bo Green Jensen og Søren Ulrik Thomsen. Dette, på trods af, at hun ikke skrev om de samme temaer som storbyen, punkkulturen eller følelsen af fremmedgjorthed. I stedet handler hendes debut om at blive kvinde, om menstruation og kroppen, men er også metapoesi om at blive født som forfatter. 

80'er-lyrikerne siges at have skabt en lyrisk renæssance i Danmark med sin forskydning i forhold til genre og stil fra 70'ernes bekendelseslyrik. Særligt skelsættende blev dette, da Tafdrup var medvirkende i en berømt Bazar-udsendelse i fjernsynet med Michael Strunge i 1984. I programmet udtrykker Tafdrup det fællesskab, hun ser i den nye generation af digtere, som en fælles orientering imod at: "arbejde med et sprog, der bryder klicheer og enhver konvention". 

Siden sin debut har Tafdrup udgivet meget gennem årene. Hun er særlig kendt for sine fremragende digte og er igen aktuel med en ny digtsamling i sin serie om sanserne, som startede ud med smagssansen i 'Smagen af stål' (2014). Foruden sine digtsamlinger har hun også udgivet skuespil, en poetik og to romaner. Temaerne i forfatterskabet kredser om alt fra kroppen, kærlighed, eksistentielle temaer om identitet, liv og død, sprog og tavshed, forgænglighed og seksualitet til at søge det metafysisk ukendte og fokusere på det mellemmenneskelige. 

I 1999 modtog Tafdrup Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen 'Dronningeporten'; et skønlitterært værk af høj kunstnerisk værdi. Om ikke dansk lyriks ukronede dronning, så er Tafdrup i hvert fald en af de fremmeste repræsentanter for dansk lyrik på det internationale marked. Hendes bøger er oversat til flere som svensk, slovakisk, fransk og engelsk, for blot at nævne nogle.

Tafdrups 15. digtsamling, 'Salamandersol' (2012), skiller sig ud, da den bygger på erindringer og går tæt på digter-jeget. Samlingen består af 60 digte, et for hvert år af Tafdrups levede liv. Den omhandler, hvordan hun voksede op i 50'ernes mørke tid efter 2.verdenskrig, om at være ung i slutningen af 70'erne og de muligheder hun får, da hun bliver en del af 80'ernes litterære miljø med sin debut som 29 årig. 

Pia Tafdrup har tidligere skrevet om sig selv og sit forfatterskab på Litteratursiden. Det gjorde hun efter udgivelsen af sin første roman, 'Hengivelsen' (2004). Man kan her genkende de autobiografiske træk fra 'Salamandersol': 

"Jeg blev født 29. maj 1952 i København og voksede op i Nordsjælland. De første fem år boede jeg på Endrupgård nær Fredensborg, siden på Rosendal mellem Skibstrup og Saunte.
Endrupgård var et samfund i sig selv med karle og piger. Jeg færdedes på alle niveauer i hierarkiet og fik indsigt i, hvor forskellige vilkår, mennesker har. Jeg ville ikke beskyttes som barn, jeg ville vide mest muligt og tage del dér, hvor tingene skete. Man kan ikke vokse op på en gård uden at få øje for, hvilket drama liv er. Både mine digte og min roman har dramaet indbygget. Mennesket som natur optager mig, men ikke mindst det, der foregår mellem mennesker, f. eks. den smerte mennesker tilføjer hinanden.
De voksne havde en lang og travl arbejdsdag i 50´erne. Jeg fulgte dem ud i marken, ind i staldene eller ned i køkkenet, hang efter dem i en tynd tråd af ord. Det at skrive er i dag tilsvarende at spinde en tråd af ord. En levetråd. Jeg har altid skrevet af nødvendighed, af ren og skær overlevelse.

I dåbsgave fik jeg H.C. Andersens Samlede Eventyr. Der blev sunget og læst højt for mig, og hver aften fik jeg fortalt en godnathistorie af min far. På disse isolerede gårde bestod min verden i høj grad af det, jeg selv fandt på. At sætte noget ind i verden, er, hvad jeg også gør i dag, når jeg skriver og rejser universer, jeg ikke har kendt før.
Jeg tog studentereksamen fra Helsingør Gymnasium 1971 og boede i Helsingør under studietiden. Jeg blev cand.mag fra Københavns Universitet i 1977, men skrev digte allerede under mine litteraturstudier. Nogle år boede jeg på Fyn og havde arbejdsværelse i København, men siden 1992 har jeg haft fast bopæl i København.

I 1981 debuterede jeg med 'Når der går hul på en engel' og har indtil nu udgivet elleve digtsamlinger, poetikken 'Over vandet går jeg', to skuespil og romanen 'Hengivelsen'. Endvidere har jeg redigeret to antologier med ny dansk poesi, skrevet en libretto til en dans, indlæst egne digte på CD, oversat fra svensk m.m.
Har levet udelukkende som forfatter, siden jeg i 1984-86 fik Kunstfondens tre-årige arbejdslegat. I 1999 modtog jeg Nordisk Råds Litteraturpris for 'Dronningeporten' samt den livsvarige ydelse fra Kunstfonden.
De seneste år er mine digte oversat til mange sprog i antologier og tidsskrifter. Også en del oversatte bøger er det blevet til. Efterhånden har jeg læst op i ganske mange lande."

Af Elisabeth Grethe Gertz Olsen