Dronningeporten af Pia Tafdrup

En af dansk litteraturs allerstørste lyrikere har skrevet denne uendeligt smukke og livskraftige digtsamling.

Jeg forstår godt, Pia Tafdrup modtog Nordisk Råds Litteraturpris for denne digtsamling i 1999. For ”Dronningeporten” er i særdeleshed et skønlitterært værk af høj kunstnerisk værdi.

Digtsamlingen består af ni dele, som alle har vand som tematisk omdrejningspunkt: Dråben, Søen, Floden, Brønden, Havet, Livsvæsker, Badet, Regnen og Regnbuen.

Digtene handler om dug en ”mytisk morgen”, om fostervand, der siver langsomt, om havet, der er i konstant bevægelse, om sved, der risler fra armhulerne og tårer, der falder, om vandfald, der bruser og floder, der strømmer, om en engel, der får vasket fødder, en afdød, der får sit sidste bad og et barn, der får sit første. Der strømmer i det hele taget vand i alle mulige former og afskygninger igennem hele digtsamlingen. Det er på en gang fascinerende og meget naturligt.

Digtsamlingen handler i det hele taget om det naturlige, om naturens og livets gang. Der er fine, lyriske beskrivelser af årstidernes skiften og naturens foranderlighed. Samtidig er der mindst lige så fine og lyriske beskrivelser af livet; af undfangelsen, af fødslen og af døden.

Der er noget fuldstændigt essentielt og almenmenneskeligt over disse digte, men det er lige præcis det, der i al sin enkelhed gør digtene så smukke. F.eks. denne enkle og fine beskrivelse af det første møde med det nyfødte barn:

”Forundres fra en fjern planet over det vræl
du spænder væggene ud med som hilsen
til den verden, der venter i hvid morgendis,
jeg løfter dig op, ser ind i dine øjne, som jeg kender,
men aldrig har mødt,”
(fra digtet ”Junidrøm”)

Et andet tema er også gennemgående i ”Dronningeporten”, om end meget mindre end vandet; nemlig fascinationen af bogstaver, ord og sætninger – af at digte. Smukke billeder på det at digte dukker op igennem hele værket. Første gang i samlingens allerførste digt ”Min mors hånd”, hvori der optræder et undersøisk alfabet ”af buer og spidser, af sneglespiral, af søstjernetakker, af fægtende blækspruttearme, af grottehvælvinger og klippeformationer”.

I efterordet fortæller forfatteren, hvorfor digtsamlingen har fået titlen ”Dronningeporten”. Det skyldes, at Pia Tafdrup under et ophold i Jerusalem undrede sig over, at der i muren rundt om den gamle bydel ikke var én af de otte porte, der antydede noget kvindeligt.

Denne samling digte er et forsøg på at skabe en kvindelig indgangsport til verden – en dronningeport. Og her er den! Gå blot ind! Du vil ikke fortryde!