Kirsebærlandet

Gribende skildring af to kvinder, der med 60 års mellemrum flygter fra deres liv og finder ud af, de har meget til fælles trods deres forskellige baggrunde.

I slutningen af 2. verdenskrig er Vera og hendes mor på flugt fra Østpreussen og lander på en gård hos kvinden Ida i Altes Land, syd for Hamborg.  De får lov at blive mod at hjælpe til med kirsebærhøsten. Vera og hendes mor bliver aldrig rigtig accepteret af de lokale, og en dag forsvinder Veras mor og lader Vera alene tilbage. 60 år senere er det en anden kvinde, der flygter sammen med sit barn. Det er Anne, som er Veras niece. Annes mand har forladt hende til fordel for en anden kvinde, som han venter barn med. Anne er uddannet håndværker, og hun skal hjælpe til med at renovere den gamle gård. Ganske langsomt kommer de ind på livet af hinanden, og de får skabt noget, de begge har savnet hele livet: at være en del af en familie.

Det er på mange måder en rigtig interessant roman. Der er fortællingen om de to kvinder, som begge er på flugt, og som begge har svært ved at finde sig til rette. Flotte psykologiske portrætter af kvinder fra hver sin tid og med hver sin baggrund, som alligevel har meget til fælles. Skildringen af det gamle bondesamfund og udviklingen frem til i dag er også interessant. Den del af historien er skrevet med meget humor og satirisk bid. Der er de gamle lokale slægter, som dyrker og høster, som de altid har gjort, og så er der alle tilflytterne fra Hamburg, som ønsker af flytte på landet og leve tæt på naturen og blive selvforsynende.

Heinrich er en de lokale bønder, og han kan ikke forstå, at det ikke er i orden at bruge kunstgødning. ”Hans træer stod på række og geled, hans frugt var pletfri, synes af en mark med nedfaldfrugt var ham en gru, og økobønder var nogle skøre kugler. ” Heinrich er dybt forundret over, hver meget økobønderne han tjene på nogle små, rynkede kirsebær og æbler med masser af pletter og skuresteder.

Jeg vil godt indrømme, at jeg havde lidt begyndervanskeligheder med romanen, men da jeg først kom ind i den, blev jeg meget betaget af historierne om de mennesker, der bor i ”det gamle land”. Romanen er helt oplagt for læsekredse.