Fælleden

Hvis de døde kunne tale, hvad ville de så fortælle? Det får vi svar på i denne fængslende, gribende og dybt originale fortælling.

I den fiktive by Paulstadt ligger flere generationer af byens borgere begravet på den gamle kirkegård, kaldet fælleden. Hvis vejret er godt, kommer der hver dag en ældre mand, som går lidt rundt mellem gravene, inden han sætter sig på en træbænk under et birketræ. Han har kendt mange af de døde, som har været almindelige borgere, slagteren, håndværkere, forretningsfolk eller ansatte i småbutikkerne på hovedgaden. Den besøgende på kirkegården er overbevist om, at han kan høre de døde fortælle, og det er deres fortællinger, som danner rammen om livet i den lille by. En by hvor de fleste kender hinanden, og hvor nogle af indbyggernes skæbner er viklet ind i hinanden.

Der er i alt 29 fortællinger, og de strækker sig over de sidste 75-80 år. De døde fortæller om livet, døden, kærligheden, ensomheden, skuffelser, egoisme og svigt, kort sagt livet som det leves i masser af europæiske byer i det 20. århundrede.

De dødes fortællinger er af vidt forskelig længde. Den korteste består bare af et enkelt ord: Idioter. En af de længere fortællinger er om Lennie Martin, som af sin lærer får at vide, at han er ”dovnere end den dovneste kartoffel i den klammeste kælder i hele byen”. Han får ikke noget nemt liv, selv om han bliver gift. Men da han begynder at spille på en spilleautomat på en af byens snuskede barer, føler han sig rigtig for første gang i sit liv. Fra en anden grav får vi fortællingen fra Lennies fraskilte kone og hendes version af deres ægteskab.

Robert Seethalers sprog er meget præcist, han formår med ganske få sætninger at skabe en stemning og fortælle rigtig meget. Byens borgmester fortæller: ”Min far, Heiner Joseph Landmand, den ældre, ligger ikke mere end en armslængde fra mig. Så nær kom vi aldrig hinanden i livet.”

Mange af skæbnerne er gribende, men samtidig er der også meget humor i bogen, så selv om historierne er en form for dødedans, er den bestemt ikke trist. Ældre læsere vil måske kunne huske Peer Hulbergs Byen og verden fra 1992, som er fortalt på samme måde. De 100 kapitler fortæller om forskelige borgere i Viborg, og tilsammen danner de også en større samtidsfortælling.

Robert Seethaler er østrigsk forfatter bosat i Wien og Berlin. På dansk fik vi hans første roman, Et helt liv, i 2016, og for den blev han nomineret til Man Booker Prize International. Han er et spændende bekendtskab, og jeg håber vi får flere af hans romaner på dansk.