Tema
International litteratur i Aarhus
I mødet med nye stemmer får vi ofte udvidet vores horisont, da noget af det særlige, den internationale litteratur kan, er at give os et nyt blik på verden omkring os - og dermed også på os selv. Den nye internationale litteraturfestival, LiteratureXchange fandt sted i Aarhus 14. - 24. juni, og vi sætter i den anledning fokus på de internationale forfattere.
Netop udveksling er omdrejningspunkt for festivalen, som bærer navnet LiteratureXchange. Festivalen byder på intet mindre end 150 arrangementer, der alle på forskellig vis tager afsæt i litteraturen og har et internationalt udsyn. Lise Kloster Gram fra festivalledelsen skriver: ”LiteratureXchange stiller spørgsmål og realiseres, som X’et markerer, i et krydsfelt. Litteraturen krydser forskningen, globale problematikker krydser lokale og internationale stemmer og forfattere krydser læserne.”
LiteratureXchange kommer til syne rundt om i bybilledet og fylder byen med oplevelser og udsyn: Fra Dokk1 til Salling Rooftop og fra havnen til midtbyens kirker. Hvad enten du er interesseret i situationen i Ukraine, psykologi, vandringer i naturen, konsekvenserne af det indiske kastesystem eller stor poesi, så har LiteratureXchange noget for dig.
Temaet bringer oversigter over de forfattere, udenlandske og danske, som deltager på festivalen. Vi sætter særligt fokus på fire af festivalens temaer: ’Rundt om Tyskland’, ’Rundt om Murakami’, ’Litteratur og kvindeskæbner’ samt ’Retten til at tale og skrive frit’.

Kommentarer