Der findes en stor åben plads i Bordeaux

Fantastisk god roman om kærlighedens væsen – og begærets, længslens og smertens.

Det er altid med den største fornøjelse, jeg åbner en ny roman af Hanne Ørstavik. Først og fremmest fordi det er en stor sproglig nydelse at læse Ørstaviks romaner, men også fordi jeg godt kan lide den alvor, forfatteren altid behandler sine romanpersoner med.

Der findes en stor åben plads i Bordeaux handler om en kvindelig norsk billedkunstner midt i fyrrerne. Hun er skilt og har datteren Sofi på sytten. Størstedelen af romanen foregår i Bordeaux, hvor den kvindelige kunstner og jeg-fortæller opholder sig, fordi hun skal udstille i byens kunsthal. Hjemme i Norge har kunstneren året inden mødt en mand, som hun er fuldstændig vild med; Johannes, som er kunsthistoriker. Det er meningen, Johannes skal komme til Bordeaux til ferniseringen på udstillingen. Han kommer bare aldrig.

I det hele taget er Johannes en mand, der er svær at komme tæt på. De to ønsker sig i hvert fald ikke det samme af et kærlighedsforhold. Hun er fuldstændigt solgt, vil kun være hos ham, begærer ham, elsker ham og sætter sig selv helt til side. Han vil gerne tilbringe tid sammen med hende, sove sammen med hende og holde hende i hånden, men sit begær udlever han andre steder.

Åh, vi kender godt de forhold! Det skriger til himlen, at de ikke vil det samme, og at han aldrig kommer til opfylde hendes drømme og længsler. Det gør ondt på hende at være sammen med ham og hele tiden håbe, at han kommer til at elske og begære hende, som hun elsker og begærer ham. Men det gør han ikke. Og man får lyst til at skubbe hende væk, videre, få hende til at glemme ham. Hun ved godt, at hun længes efter noget, han aldrig bliver. Alligevel vil hun kun ham. Det er næsten ikke til at holde ud at læse om.

Men på trods af det er det en helt fantastisk god roman, Hanne Ørstavik har skrevet, om kærlighedens væsen – og begærets, længslens og smertens.

Originally published by Pernille Lisborg, Litteratursiden.