Anmeldelse
Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe af Haruki Murakami
- Log ind for at skrive kommentarer
Inciterende filosofisk manual for en kommende maratonløber - og forfatter.
Den japanske forfatter Haruki Murakami skrevet en meget læseværdig poetik og løbemanual skjult som en slags erindringer.
’Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe’ er en glimrende indgang til Murakamis øvrige skønlitterære forfatterskab. I et lettilgængeligt sprog beretter Murakami om sine erfaringer og oplevelser med løbedisciplinen.
Vi får tips og anekdoter serveret fra forskellige verdensdele som forfatteren har besøgt, enten via sine mange maratonløb eller gennem gæsteprofessorater på prestigefyldte universiteter. Murakami har gennem næsten 3 årtier løbet dagligt og hans afhængighedsforhold til sporten er tydelig og inspirerende. Løb fylder meget i hans daglige liv og hans bedrifter tæller mere end 20 maratonløb og enkelte triatlon løb.
Det er tydeligt at læse i ’Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe’ den nødvendighed den daglige løbetur er for forfatterskabet. Haruki Murakami tilskriver i den grad anstrengelserne og svedeturene på lande-og grusveje hans succes som forfatter. Det er to ligeværdige og indbyrdes afhængige faktorer.
Set i det lys er bogen også tjene som en inspirationskilde til vordende skribenter. At være forfatter er hårdt arbejde - det kræver ganske enkelt en sund og stærk krop at skrive bøger. Samtidig giver løbeturene Murakami en form for mental hygiejne, så timerne ved computeren er lettere at udfylde. Dette ses jo tydeligt i hans indtil videre imponerende og kreative bogudgivelser.
’Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe’ er en hyldest til en sport, til en filosofi og til en livsstil, der som her, kan føre udøveren geografisk og mentalt vidt omkring - i Murakamis tilfælde til gavn for os læsere.
Brugernes anmeldelser