De andres liv

Mageløs og monumental slægtsroman fra Indien i 1960’erne skrevet med et lysende nærvær i alle detaljer. Et skræmmende og indsigtsfuldt billede af en familie i frit fald.

Familien Ghosh, der består af tre generationer af i alt omkring 20 personer med tjenestefolk, bor i Basanta Bose Road i Calcutta i et stort hus. De driver papirvarefabrikker, men familievirksomheden er i krise. Der er også spændinger i det omgivende samfund i Bengalen, og barnebarnet Supratik er blevet involveret i naxalitterne, en oprørsbevægelse der vil forbedre landbefolkningens vilkår.

Familielivet er sprængfyldt med intriger, konfrontationer, misundelse, nid og nag på kryds og tværs af generationerne. Som sådan er det en familie i frit fald, hvor vi får indblik i den enkeltes historie og relationer til de øvrige familiemedlemmer. Det er en mageløs og monumental slægtsroman om en families liv i 1960’erne, og den fænger fra start til slut, samtlige 800 sider.

Jeg tror aldrig, jeg har læst en slægtsroman med så mange indbyrdes intriger og komplikationer. Der er modstand for alle, hierarkierne er markante og afspejler som sådan den ekstreme ulighed og de politiske spændinger i samfundet i samme periode. Det er en ulykkelig familie, og alle er ulykkelige på hver sin måde. Familiemedlemmerne er låst fast af traditioner, konventioner og stivnede normer, og kun en enkelt formår at bryde ud. Det er et af de yngste børnebørn, som viser sig at være et matematisk geni, der som 15-årig bliver tilbudt et matematik-stipendiat på et universitet i USA.

Familievirksomheden, Charu Paper Company, blev stiftet af bedstefaren, Prafullanath, i 1920’erne. Hans far var juveler, men han flygtede fra firmaet pga. sin ondskabsfulde halvbror. Bedstefaren har fire sønner, en datter og seks børnebørn. Sønnerne er involveret i firmaet, men faren er utilfreds med deres indsats. Pga. fagforeningsstridigheder og de politiske spændinger må de lukke flere fabrikker. Datteren, Chhaya, har de opgivet at få gift, fordi hun har en masteruddannelse.

Det idealistiske barnebarn, Supratik, tilslutter sig Naxalitterne, der forsøger at mobilisere landbefolkningen til at gøre oprør mod helt urimelige vilkår, korruption mv. Han skriver herom til et unavngivet du, og det afsløres i slutningen af bogen, hvem det er. Via hans skrifter får vi indblik i det ekstremt hårde landarbejde, sult og tørke. Samtidig er der vildt smukke naturskildringer, men desværre eskalerer guerillaoperationerne i vold og drab, så det ender ulykkeligt for Supratik.

Der er mange dramaer i familien, selvskabte eller udefrakommende. Hvert familiemedlem får sin helt egen plads i historien. Vi får indblik i de traditionelle bengalske skikke, traditioner og normer. Smykker og sarier spiller en helt særlig rolle. Myter og anekdoter fra Indien eller fra familiens eget liv, så mange sider af et familieliv er beskrevet. Man skånes ikke for makabre detaljer mht. følelser, vold og bizar sex, men samtidig er romanen fyldt med skønhed, dufte og magiske, sanselige stemninger skrevet i et poetisk sprog, der giver et lysende nærvær i alle detaljer. Det er den ultimative, mageløse og mest intense slægtsroman om andres liv, jeg nogensinde har læst. Den går lige ind i hjertekulen.

Af andre romaner med tilsvarende indhold kan jeg nævne Thomas Mann: ’Buddenbrooks - en families forfald' (2002), Alaa Al Aswany: ’Yacoubians hus’ (2007 og Kader Abdolah: ’Huset ved moskeen’ (2008).

Neel Mukherjee er indisk forfatter f. 1970, men nu bosiddende i London. Romanen var på shortlisten til Man Bookerprisen i 2014.