Nomaden

Ayaan Hirsi Ali fortæller om sin omtumlede tilværelse i tre verdensdele, om sin baggrund i islam og traditionelt stammesamfund og om sit nye liv som ateist og islamkritiker i dagens USA.

Ayaan åbner sin bog med skildringen af sin fars dødsleje i London og om den forsoning imellem dem, der trods alt kommer til slut. Det var en hård vej hertil. Og den vej handler meget af bogen om. Ayaan fortæller om sin noget fortumlede opvækst, hvor hun og familien måtte flytte rundt mellem flere afrikanske lande. Det var en hård opvækst for både hende og familien. Hendes barndom var præget af vold. Vold som opdragelsesværktøj, vold som omgangsform, en tilværelse baseret på muslimske værdier og traditioner og på middelalderlige stamme-normer og -forestillinger om ære – og hele traditionens sygelige optagethed af unge pigers mødom - Ayaan omtaler den i et kapitel som en handelsvare.

Hun mistrives – selvfølgelig – som intelligent, bevidst person, pige og senere kvinde, i dette snævre og ukærlige miljø, som hun på et tidspunkt må flygte fra for ikke at ende i et tvangsægteskab arrangeret af den far, som kun sporadisk er sammen med hende. Hun flygter i første omgang til det frie Holland, hvor hun jo bliver politisk aktiv, er med til at lave filmen "Submission", som koster instruktøren Theo van Gogh livet i et terrorangreb, og Ayaan bliver på ny tvunget til at flygte, nu til USA, hvor hun er aktiv nu.

Hele vejen igennem livet bærer hun sin arv med sig, den forlader ikke én, blot fordi man rejser fra den, og Ayaan må investere igen og igen i et opgør mod alt sit tunge gods for at blive fri og blive den hun er i dag: islamkritiker, ateist, politisk aktiv i sin udbredelse af sit budskab om at bekæmpe det kvindeundertrykkende islam og åbne diskussionen om de forhindringer for integration, der ligger i den begrebsverden, hun er flygtet fra:

   "Jeg kan opsummere de tre forhindringer for integrationen af mennesker som mine egne familiemedlemmer i tre ord: Sex, penge og vold."

Trods sin dybe kritik af islam tegner Ayaan alligevel konturerne af en mulig vej – hun mener faktisk, at det vil kunne være muligt at åbne hvad hun kalder det muslimske sind. Men der er lang vej igen, både i forhold til islam og i forhold til det USA, som hun nu bor i og iagttager, og hun ser en alarmerende mangel på opmærksomhed på islam i USA, en naivitet:

   "Lige meget hvor jeg holdt foredrag, gispede amerikanerne af opbragt overraskelse ved tanken om børnebryllupper, æresdrab og kvindelig omskæring. Sjældent - om nogensinde - gik det dog op for disse tilhørere, at mange kvinder og piger lider under netop den form for undertrykkelse i huse og lejlighedskomplekser overalt i USA."

Det er på denne baggrund, at Ayaan i dag arbejder ufortrødent på sit oplysningsprojekt, selv med den omkostning, at hun aldrig kan vide sig sikker og må leve et liv med overvågning og beskyttelse overalt i sit liv og det virke, som hun nu i flere bøger har skildret.