Merete Pryds Helle er en prisbelønnet dansk forfatter, der er kendt for at eksperimentere med formaterne. Hendes seneste roman, ‘Nora’, er en gendigtning af Henrik Ibsens ‘Et Dukkehjem’. Romanen er en del af "Ibsen NOR", der er et samarbejde mellem tre forlag i Norge, Sverige og Danmark.
Siden sin forfatterdebut i 1990, ’Imod en anden ro’ har Merete Pryds Helle skrevet indenfor flere forskellige genrer og eksperimenteret med litterære formater og skubbet grænserne for, hvordan vi opfatter litteratur. Hun har bl.a. skrevet Danmarks første sms-roman ‘Jeg tror jeg elsker dig’ fra 2008, hvor læseren modtager en række sms’er, der er en dialog mellem to unge mennesker, der har mødt hinanden til en fest. Ligeledes har hun skrevet Danmarks første iPad-roman ‘Begravelsen’ (2011) under sit forfatterpseudonym Liv Mørk. Merete Pryds Helle spænder således bredt i sit forfatterskab.
Helle fik for alvor sit gennembrud med ’Fiske i livets flod’ (2000), men havde da allerede udgivet Vandpest (1993), som også er særdeles nævneværdig ift. Helles litterære udbredelse, og hvor hendes eksperimentelle stil allerede kan tydes. ’Vandpest’ tematiserer menneskets forhold til naturen og er på mange måder et tidligt eksempel på klimalitteratur, som senere har etableret sig som en vigtig litterær tendens. Ligesom romanen ’Fiske i livets flod’ trækker ’Vandpest’ tråde mellem mennesker og bruger sprogets kompleksitet til at udforske forskellige filosofiske dimensioner i henhold til menneskets eksistens.
Foruden at undersøge sprogets magt og menneskets psykologi behandler Merete Pryds Helle også den nutidige virkelighed i lyset af den historiske. Det ses blandt andet i ’Fiske i livets flod’, Solsiden (2001), som behandler Egyptens mytologiske Dødsrige, og Hej menneske (2009). Med storhittet Folkets skønhed (2016), der vandt De Gyldne Laurbær, rykkede Merete Pryds Helle ind i den nutidige historie med fortællingen om Marie og hendes hårde opvækst på Langeland i 30’erne op igennem 40’ernes og 50’ernes København som hjemmegående husmor. Historien fortsætter i Vi kunne alt (2018) med nabopigen Maries opvækst i 70’erne, og de to romaner giver et indblik i landets samfundsudvikling samtidig med at kaste lys på de misbrugte personer i Danmarkshistorien, som gik under radaren i lyset af 60’ernes højkonjunktur.
Merete Pryds Helles seneste roman Nora, der er en gendigtning af Henrik Ibsens Et dukkehjem, er blevet til på baggrund af en henvendelse fra forlaget Rosinante, der i samarbejde med det svenske forlag Natur & Kultur og det norske forlag Oktober har skabt projektet "Ibsen NOR". Projektet går ud på at en dansk, en svensk og en norsk forfatter hver især gendigter et af Henrik Ibsens værker. Det danske bidrag er Merete Pryds Helles ‘Nora’, der beskæftiger sig med karakteren Nora Helmer fra hun er en ung pige fyldt med ønsker og drømme, til hun er blevet gift, har fået børn og i desperation løber hjemmefra uden børnene.
Skrevet af Vicki Kragh Pedersen, cand. mag. Portrættet opdateres løbende af redaktionen.
