En tid

Knud Sørensen er kendt som landbolivets skildrer. Romanen En tid er en lavmælt skildring af livets gang i et lille nordjysk sogn under krigen.

I digte, noveller, romaner, artikler, radiomontager, mv., har han ladet landskab, hverdagsliv og skæbner komme til udtryk siden debuten i 1961, og han indskriver sig i den række af forfattere, som siden St. St. Blicher og over Johan Skjoldborg har dyrket netop denne side af Danmark med såvel indforståethed som et skarpt blik.

En tid fra 1997 er Knud Sørensens første egentlige roman. Fortællingen er henlagt til et landbomiljø i det vestlige Vendsyssel under 2. Verdenskrig, og den fortælles af et fælles ’vi’ – en anonym fra kollektivet, der beretter hvordan det lille samfund opfatter og forstår nære såvel som mere fjerne forhold. Handlingen er centreret omkring søskendeparret Thomas og Oline, som sammen ejer og driver et lille landbrug. De lever afsondret og passer deres – men en dag bliver Oline gravid, og det synes åbenlyst at det er Thomas, der er fader til barnet.

Det er det lille samfunds håndtering af denne ømfindtlige situation, som skildres i romanen. Alle ved, hvad der har fundet sted, men ingen ved det åbent eller tør konfrontere det tabubelagte incestforhold direkte. Sideløbende hører vi om lokalbefolkningens oplevelse af besættelsen; om dens ikke specielt kritiske holdning til besættelsesmagten, oplevelsen af krigen som noget temmelig fjernt og uvedkommende, og – i bogens anden halvdel, som foregår sommeren 1944 – om den gryende modstand.

Fortællingen om Thomas og Olines søn Jakob fortsættes og afrundes i romanen En befrielse (1999), hvis titel både henviser til befrielsen fra tyskerne, og Jakobs gradvise frigørelse fra den tunge arv, hans ophav har givet ham.

Kilder, links og centrale værker