Prinsesserne

Prinsesserne er Anne Marie Løns mest ambitiøse projekt indtil nu. Romanens scene er henlagt til det 20. århundredes landbotilværelse i Vendsyssel.

Anne Marie Løn (1947) debuterede i 1977 med romanen Hvorfor hvisker I til mig? Siden har hun udgivet en biografi, en samling fortællinger fra Nordjylland, to børnebøger, tre digtsamlinger og ti romaner. Gennembruddet kom i 1984 med landboromanen Fodretid. Fra 1990'erne findes tre hovedværker: Willums veje (1994), Prinsesserne (1996) og Dværgenes dans (1998).

Prinsesserne er med sine knap 600 sider Løns mest ambitiøse projekt indtil nu. Romanens scene er, som i hovedparten af forfatterskabet, henlagt til landbotilværelsen i Vendsyssel i det 20. århundrede. Som dyrlægedatter opvokset i den del af landet har Anne Marie Løn et selvoplevet kendskab til sit stof. Ofte er romanstoffet bragt til veje gennem journalistisk research - Løn er uddannet journalist - den metode er også anvendt i forhold til Prinsesserne. Der er ikke tale om en dokumentarroman, men om et dramatisk epos spundet over et autentisk stof. Nemlig den gruelige forfaldshistorie om to proprietærdøtre fra Vrå.

I romanen hedder de Violet Cæcilia og Valborg Mariane og udgør sidste led i slægten Romdrup til Rosengård. Prinsesserne, som de kaldes både på egnen og i bogen, er tilsyneladende født til et liv i rigdom og lykke. Det tegner da også lyst i første tredjedel af bogen, som indgående beskriver søstrene, deres forældre og et hav af sidepersoner i 1920'ernes Nørrejylland og København. At alt alligevel ikke er lutter tyl og idyl, viser sig i portrættet af pigernes mor. Mathilde er en kuet, mørk og forfinet kvinde, der aldrig lærer at begå sig i det hårde, materielle liv på landet. Med forældrenes tidlige død slutter festen.Valborg overtager styret på gården og tvinger søsteren til at opgive sit giftermål, for at de kan blive sammen. Langsomt og ubønhørligt forvandles de to prinsesser til umenneskelige monstre.

Romanen skildrer dette spil med og spild af menneskelige ressourcer ned i de mindste detaljer, uden at udlevere sine personer til ren fordømmelse. Violet og Valborg beskrives som komplekse karakterer, på en gang frastødende og fascinerende.

Romanen giver både et stærkt portræt af to aparte kvindefigurer og er samtidig en føljeton om livet på landet, sådan som det ikke leves mere, men som det tog sig ud i vores nære fortid.

Kilder, links og centrale værker