Bennys bukser brænder stadig: 50 året for den moderne børnelitteratur

Børnelitteraturens udforskning af sammenspillet mellem virkelighed og fantasi udruster os med livsmod og nysgerrighed.

I anledning af at både lille Virgil, Snøvsen, Cykelmyggen Egon, Silas og Halfdans ABC fylder 50 i år, vil temaet være en jubilæums-fejring af den moderne danske børnelitteratur, hvor vi fæstner blikket på både 1967 og 2017.

I artiklen 1967 - et tidehverv for dansk børnelitteratur skriver professor i børnelitteratur, Torben Weinreich om hvordan børnelitteraturen i 1967 vendte sig bort fra en ’nøjsomhedsprosa’, som hidtil havde været dominerende, til fordel for farverige og originale fortællinger, som nu i stedet tog udgangspunkt i barnets levende og fantasifulde sprogbrug og virkelighed. En skelsættende forandring, som stadig gør sig gældende for den nyeste børnelitteratur. Vil du vide endnu mere om det børnelitterære nybrud i 1967, kan vi anbefale Trine Mays Ben i alle retninger: om den moderne børne- og ungdomslitteratur fra 2017.

Det var ikke blot en ny type børnelitteratur der opstod med 1967. Der var i ligeså høj grad tale om en ny måde at betragte selve læsningen og dens formål på. Endnu et aspekt af nybruddet fra 1967, som også vækker genklang i den børnelitteratur som skrives i dag.

For omtrent en måned siden blev den internationale børnelitteraturfestival, HAY afholdt i Aarhus. I den forbindelse talte den norske forfatter og illustrator Stian Hole, netop om forskellige tilgange til læsningen. I Stian Holes optik handler det om hvordan vi oplever litteraturen: ”Hvad får den mig til at føle - og hvad får den mig til at tænke på?”

En tilgang man eksempelvis også kan se hos Ole Lund Kirkegaard. Han skrev engang, at det handler om at pleje balancen mellem fantasien og tilværelsens realistiske sider - og at fantasien derfor fungerer som en form for mod, fordi den sætter trædesten ud foran os, så vi kan forestille os de nye skridt, som vi hele tiden må tage, mens vi bevæger os videre og videre i livet. Stian Hole kommer ind på noget tilsvarende: at litteraturen fungerer som et nødvendigt rum, hvorfra vi kan anskue og udforske verden på en tryg måde.

Den fælles litterære bundklang man eksempelvis kan spore mellem Ole Lund Kirkegaard og Stian Hole, viser ikke kun at den levende, nysgerrige og anerkendende tilgang til barnets verden og virkelighed lever i bedste velgående. Den illustrerer desuden, at også børnelitteraturen stiller store spørgsmål. Spørgsmål som heller ikke bliver mindre interessante for den voksne læser.

I artiklen Nye tendenser i den danske børnelitteratur af bibliotekar Julie Arndrup, kan du læse om nogle af de tendenser der gør sig gældende for de nutidige danske forfattere, som på skuldrene af 1967 bliver ved med at udvikle og modellere den danske børnelitteratur i underfundige og forskelligartede retninger.

Vi har traditionen tro, anmeldt et udpluk af boghøsten 2017. Der er både titler for de allermindste og for de lidt større børn, deriblandt Anita Krumbachs Nivemaskinen samt J.L. Badals De forunderlige bøger om Amaia og Gustau .

I vores boglister Børnelitterære fyrtårne, har du mulighed for at danne dig et hurtigt overblik over nogle af de kendte børneværker, der opstod i kølvandet på 1967 og op til 2010erne: 1960erne, 1970erne, 1980erne, 1990erne, 2000erne, 2010erne.

Afslutningsvist har vi, nu hvor juletiden nærmer sig, også samlet en liste af alletiders julebøger: julefavoritter for børn . Så hvorfor ikke nyde de mørke og lange december-dage sammen med Pippi, Villads, Betty, Tiberius og Lasse-Leif, som har gang i hver deres juleløjer.

Læs også
Børnelitteratur 2016
Børnelitteratur 2015