Børnelitteratur 2015

Børnelitteraturen er både leg og alvor. Den er sympatisk og naivt fantasifuld, men ikke uden bid, når den leger med tilværelsens store spørgsmål i nye nutidige afskygninger.

Vi stiller skarpt på årets børnelitteratur, som er fyldt med både leg og alvor. Børnelitteraturen har stadig klare tendenser til at gribe fat om tilværelsens store spørgsmål. Hvad gemmer sig i mørket, når man skal sove? hvordan leger man sammen og får venner? hvordan skal man forholde sig til skilsmisse og nye søskende? hvad er forelskelse? og hvordan skal man forholde sig til døden, som af og til kommer tæt på?

Hver aldersgruppe har sin udfordring i tilværelsen, og den kastes af børnelitteraturen op i luften og hvirvles rundt af fantasien. Men hvad skal I se efter, når I sammen med jeres guldklumper går på biblioteket eller i boghandleren for at finde nye bøger. Vi anmelder pegebøger og billedbøger til de mindste, højtlæsningsbøger og letlæsningsbøger til de 5-8 årige og drenge-/pigebøger i alderen 9-12.

I artiklen Fantasien fortæller forfatter Louis Jensen om, hvordan fantasien befinder sig lige udenfor vinduet. Hvis man åbner øjnene og ser efter kan man se fantasiens grundsten, som er ordene, og til sidst sætter der sig et insekt på ens næse. ”Det er guds punktum”, og en tekst der både kan læses af voksne og børn.

Den digitale tidsalder gør, at børnelitteraturen ikke kun læses. Børn kan også give sig i kast med børnelitteraturen gennem computerspil, videoapps og mange andre digitale teknologier. De kan genskabe universet sammen og ”genspille” handlingen på nye måder i nye medier.  På den måde bliver børn og unge selv formidlere såvel som fortolkere, skriver Else Iversen, multimediekonsulent og stud. Master i Børne- og ungdomskultur, medier og æstetiske læreprocesser i sin artikel Fortællingens potentiale i digitale medier. Børn er i dag nærmest født ind i de digitale teknologier, som de tidligt mestrer ofte langt bedre end voksne, og det kan være med til at skabe ny læselyst.  

I temaet om børnelitteratur fra 2013 kunne man læse om, hvordan børns tid og lyst til at læse blev udfordret af andre medier såsom fjernsyn og computerspil. Iversens opfordring til at inddrage børn og unge som aktive ressourcer ind i det digitale kan ses som en måde at omvende tidens digitale akilleshæl til noget utroligt positivt.

Tag de nye fortællinger med hjem i stuerne. Læs dem som vidnesbyrd på, at virkeligheden forandrer sig og husk, at de forfattere, som skriver de nye børnebøger også har læst de samme gamle klassikere og har skrevet disse nye fortællinger ovenpå.

Brug så temaet til at finde de rigtige bøger til dit barn, men sæt jer ned og læse bogen sammen. Når I senere går i gang med at genskabe Villads fra Valby på sommerferie, Farfar eller Trolddom og Falkefjer i Minecraft-udgave, skal du, kære forælder, kende historien. At læse børnelitteratur er noget man skal gøre sammen.

Vi slutter af med et fantasifuldt sidespring, der på én og samme tid understreger det makabre og uskyldige ved børnelitteratur. Krokodillefætteren, som siger goddag i toppen af temaet, hedder Finn Herman. På en tur til slagteren hapser han med største naturlighed alt, hvad han møder. Det er vidunderligt og sjovt, men…

Hvis du synes det er synd for
en and
og en kat, 
en hund 
og en dreng, 
en elefant, 
og manden med den gule hat, 
så har du her en krokodillesaks.

Og hvis du synes det er synd for
en krokodille, 
som hedder Finn Herman,
så har du her
en krokodillenål
og krokodilletråd.

Hilsen
Tegneren

Finn Herman er skabt af forfatter Mats Letén og illustrator Hanne Bartholin. På forunderlig vis refereres der både til Peter Pedal og Rødhætte, mens der samtidig appelleres til følelsen af, at det er ok at synes, det er synd for dem Herman spiser men også synd for Finn Herman selv, hvis han bare skal sprættes op, som fx ulven i Rødhætte.

Finn Herman er venlig og uvidende, og på den måde er han egentlig et knald godt eksempel på meget af den børnelitteratur, der skrives i dag. Den er sympatisk men ikke uden bid.