Bog
Endnu en bog jeg aldrig skrev
Af
(
2022
)
Læsning og erindring vikler sig ind i hinanden i Ida Jessens gule bog, der stråler af kærlighed til litteraturen og giver lyst til læsning.
Læsning og erindring vikler sig ind i hinanden i Ida Jessens gule bog, der stråler af kærlighed til litteraturen og giver lyst til læsning.
Anmeldelse
Endnu en bog jeg aldrig skrev
- Log ind for at skrive kommentarer
Ramt af bøger. Læsning og erindring vikler sig ind i hinanden i Ida Jessens gule bog, der stråler af kærlighed til litteraturen og giver lyst til læsning.
Ida Jessen er udover at være forfatter og oversætter en meget passioneret læser. I 16 indsigtsfulde essays fortæller hun om nogle af sine yndlingsværker og går i dialog med dem. Det bliver til mange interessante betragtninger om læsning og skrivning og ikke mindst om tilværelsen. Efter endt læsning får man straks lyst til at sætte sig med en bog fra hendes udvalg af verdenslitteratur. Det er jo litteraturformidling par excellence.
”Skønlitteraturen er i bund og grund et mellemværende mellem den enkelte læser og bogen, og hvert enkelt stykke litteratur bliver læst på lige så mange måder, som der er læsere”, skriver Ida Jessen og bringer fra begyndelsen sig selv i spil som læser. Hun fortæller åbent om sine egne følelser og erfaringer i forbindelse med sine læsninger af blandt andre Undset, Blicher, Munro, Robinson og Mansfield.
Der brænder en personlig ild bag hver læsning, og på den måde er bogen måske det nærmeste, Ida Jessen kommer på en selvbiografi, for alt imens hun refererer og tolker andres værker, fortæller hun diskret om sig selv og sit eget forfatterskab. Dybt i alle bøger ”ligger en privat kerne, en nagen i mit eget liv”.
Ida Jessen er ikke vældig optaget af sig selv, hvilket er befriende. Hendes fokus er rettet mod læsningen og skrivningen, men på en elegant og diskret måde kobler hun nogle af sine livserfaringer på sine læsninger. Man behøver ikke kende meget til hendes forfatterskab for at få glæde af disse essays, men det gør naturligvis oplevelsen større. Hun skriver nemlig også om egne bøger, om at udvikle sig og forny sig som forfatter og om frygten for at brænde ud.
Alle som brænder for litteratur må læse denne bog. Andre kan måske også indfanges af de velskrevne og passionerede litterære essays, men ”Læsning er en disciplin, der kræver ro og overskud. Den slags er en luksusvare. I vores fritid lader vi os distrahere, som om vi dagligt suges ind i et omrejsende, let lurvet cirkus.” At læse Ida Jessens essays er et godt sted at begynde tilvænningen, man får helt automatisk lyst til at læse mere.
Bogdetaljer
Andre bøger af Ida Jessen
Carl - da Carl og Fanny næsten fandt en skat
Kaptajnen og Ann Barbara
Troldtinden 1-4
Carl - da Carl næsten gav Albert væk
I det mærkelige lys
Carl er kilden
Carl er glad
Telefon
Carl er gavmild
Doktor Bagges anagrammer
Bibelhistorier
En ny tid
Da Carl blev rasende
Postkort til Annie
Ramt af ingenting
Børnene
En mand kom til byen
Det første jeg tænker på
ABC
Foxy lady I-V
Den der lyver
Sommertid
Vandpaladset
Bøger for litteraturnørden
På væggen
Bogen er løs!
På sporet af børn og bøger - læsekultur og medier 1750-1850
De glemte ords bog
Børnelitteratur i en medietid
Endnu en bog jeg aldrig skrev
ORD - encyklopædi
Læsninger på tværs : litteraturhistorie i praksis
Læseglæde & læsefællesskaber
Litteraturland - en GPS
Hvem er bange for Moby Dick? : om topchefer, der leder med litteratur
Kunsten at læse
Med fortællingen går jeg i døden
Dansk bibliotekshistorie
En læser bliver til
Det læsende menneske
"Sådan er det" - at oversætte Shakespeare
Selvom du er så voksen og klog bør du læse en børnebog
Spotlight : historier om kendte og ukendte bøger : artikler og essays 1958-2021
Litteraturen giver form til en følelse
Ord
Verdenslitteraturer
Bogsteder
Litteratur
50 værker - højdepunkter i verdenslitteraturen
Chaplins pind : et essay om litteratur og kreativitet
Fra skyggerne af det vi ved
Latter og lettere beruset - om at læse Karen Blixen
Ben i alle retninger - om den moderne børne- og ungdomslitteratur
Galleri 66
Den store karakterbog
Litteratur i brug
Fiktion

Brugernes anmeldelser