Anmeldelse
Endnu en bog jeg aldrig skrev
- Log ind for at skrive kommentarer
Ramt af bøger. Læsning og erindring vikler sig ind i hinanden i Ida Jessens gule bog, der stråler af kærlighed til litteraturen og giver lyst til læsning.
Ida Jessen er udover at være forfatter og oversætter en meget passioneret læser. I 16 indsigtsfulde essays fortæller hun om nogle af sine yndlingsværker og går i dialog med dem. Det bliver til mange interessante betragtninger om læsning og skrivning og ikke mindst om tilværelsen. Efter endt læsning får man straks lyst til at sætte sig med en bog fra hendes udvalg af verdenslitteratur. Det er jo litteraturformidling par excellence.
”Skønlitteraturen er i bund og grund et mellemværende mellem den enkelte læser og bogen, og hvert enkelt stykke litteratur bliver læst på lige så mange måder, som der er læsere”, skriver Ida Jessen og bringer fra begyndelsen sig selv i spil som læser. Hun fortæller åbent om sine egne følelser og erfaringer i forbindelse med sine læsninger af blandt andre Undset, Blicher, Munro, Robinson og Mansfield.
Der brænder en personlig ild bag hver læsning, og på den måde er bogen måske det nærmeste, Ida Jessen kommer på en selvbiografi, for alt imens hun refererer og tolker andres værker, fortæller hun diskret om sig selv og sit eget forfatterskab. Dybt i alle bøger ”ligger en privat kerne, en nagen i mit eget liv”.
Ida Jessen er ikke vældig optaget af sig selv, hvilket er befriende. Hendes fokus er rettet mod læsningen og skrivningen, men på en elegant og diskret måde kobler hun nogle af sine livserfaringer på sine læsninger. Man behøver ikke kende meget til hendes forfatterskab for at få glæde af disse essays, men det gør naturligvis oplevelsen større. Hun skriver nemlig også om egne bøger, om at udvikle sig og forny sig som forfatter og om frygten for at brænde ud.
Alle som brænder for litteratur må læse denne bog. Andre kan måske også indfanges af de velskrevne og passionerede litterære essays, men ”Læsning er en disciplin, der kræver ro og overskud. Den slags er en luksusvare. I vores fritid lader vi os distrahere, som om vi dagligt suges ind i et omrejsende, let lurvet cirkus.” At læse Ida Jessens essays er et godt sted at begynde tilvænningen, man får helt automatisk lyst til at læse mere.
- Log ind for at skrive kommentarer
Ramt af bøger. Læsning og erindring vikler sig ind i hinanden i Ida Jessens gule bog, der stråler af kærlighed til litteraturen og giver lyst til læsning.
Ida Jessen er udover at være forfatter og oversætter en meget passioneret læser. I 16 indsigtsfulde essays fortæller hun om nogle af sine yndlingsværker og går i dialog med dem. Det bliver til mange interessante betragtninger om læsning og skrivning og ikke mindst om tilværelsen. Efter endt læsning får man straks lyst til at sætte sig med en bog fra hendes udvalg af verdenslitteratur. Det er jo litteraturformidling par excellence.
”Skønlitteraturen er i bund og grund et mellemværende mellem den enkelte læser og bogen, og hvert enkelt stykke litteratur bliver læst på lige så mange måder, som der er læsere”, skriver Ida Jessen og bringer fra begyndelsen sig selv i spil som læser. Hun fortæller åbent om sine egne følelser og erfaringer i forbindelse med sine læsninger af blandt andre Undset, Blicher, Munro, Robinson og Mansfield.
Der brænder en personlig ild bag hver læsning, og på den måde er bogen måske det nærmeste, Ida Jessen kommer på en selvbiografi, for alt imens hun refererer og tolker andres værker, fortæller hun diskret om sig selv og sit eget forfatterskab. Dybt i alle bøger ”ligger en privat kerne, en nagen i mit eget liv”.
Ida Jessen er ikke vældig optaget af sig selv, hvilket er befriende. Hendes fokus er rettet mod læsningen og skrivningen, men på en elegant og diskret måde kobler hun nogle af sine livserfaringer på sine læsninger. Man behøver ikke kende meget til hendes forfatterskab for at få glæde af disse essays, men det gør naturligvis oplevelsen større. Hun skriver nemlig også om egne bøger, om at udvikle sig og forny sig som forfatter og om frygten for at brænde ud.
Alle som brænder for litteratur må læse denne bog. Andre kan måske også indfanges af de velskrevne og passionerede litterære essays, men ”Læsning er en disciplin, der kræver ro og overskud. Den slags er en luksusvare. I vores fritid lader vi os distrahere, som om vi dagligt suges ind i et omrejsende, let lurvet cirkus.” At læse Ida Jessens essays er et godt sted at begynde tilvænningen, man får helt automatisk lyst til at læse mere.
Kommentarer