Ubekvemmelighedszonen

Jonathan Franzen har skrevet denne vidunderlige essaysamling som et humoristisk, kærligt og selvironisk tilbageblik på sin barndom og ungdom i et bornert middelklassehjem i Missouri.

I ’Ubekvemmelighedszonen’ beskriver Jonathan Franzen i seks essays sin vej til at blive forfatter gennem nedslag i sin barndom og ungdom. Han fortæller historien om sig selv som forældrenes efternøler, den lille nørdede dreng med briller, der bl.a. er bange for: edderkopper, søvnløshed, fiskekroge, skolefester, bier, skolens cafeteria, kritik, ældre teenagere, musiklærere, omklædningsrum, populære piger, 10-meter vippen – og ikke mindst sine forældre. Han fortæller om, hvordan hans drøm om at blive forfatter ikke ligefrem er forældrenes drøm om et ordentligt, fast og vellønnet arbejde.

Et essay er viet til Charles M. Schulz og hans tegneserie om Radiserne (på engelsk Peanuts). Jonathan føler et slægtskab ned Radisernes hovedperson Søren Brun, der ligesom han selv kæmper sine daglige kampe, og han sammenligner sig selv med Søren Brun, der er ulykkelig forelsket i den lille rødhårede pige, som han drømmer om at ride bort sammen med på to ponyer. Essayet har han givet titlen ’To ponyer’.

Det første essay ’Hus til salg’ var nok det, der berørte mig allermest. Her er Jonathan tilbage i sit barndomshjem, lige efter at hans mor er død. Huset skal sættes til salg, om mens han går fra rum til rum vælder barndomsminderne frem. Han finder gamle nedfrosne retter i fryseren, ser på familiefotografier og finder den sjældne frimærkesamling, som hans mor har gemt i netop hans seng. Han taler med de ejendomsmæglere, der skal sælge det hus, som hans forældre har forbedret på gennem hele livet, og han føler, at han sælger sin barndom. Måske rørte det mig så dybt, fordi jeg selv har været gennem den samme proces.

Det lange essay’ Det fremmede sprog’, der handler om Jonathans forhold til tysk sprog og tysk litteratur, hyggede jeg mig også med. Men man kan godt springe det over, hvis man ikke er så meget til klassisk, tysk litteratur!

Undervejs kommenterer han på amerikanernes meget ambivalente forhold til naturen og miljøet - og ikke mindst til moral. Moral fylder meget i Jonathans familie, hvor specielt faren mener, at der er en direkte sammenhæng mellem det at lade sig skille, som er lig med dårlig moral, og at have en dårlig bridgehånd. Jonathan Franzens familie stammer oprindelig fra Sverige, og i flere tilfælde omtaler han sig selv som en viking, hvilket er lidt sjovt i betragtning af den måde, han i øvrigt beskriver sig selv på. ”Jeg besad en vikings sans for adkomst til den proviant, jeg kunne tilrane mig”, som han siger da han skænker sig en drink i sin mors tomme hus.

Essaysamlingens titlen henviser til farens og mores strid om temperaturen i huset. Faren mener, at den skal befinde sig mellem 22 og 25 grader: bekvemmelighedszonen, mens moren mener, at det er for varmt. Ubekvemmelighedszonen bliver således et billede på forældrenes ægteskab.

Skønt det er de store romaner – bl.a. ’Frihed’, som Jonathan Franzen er mest kendt for, fik ’Ubekvemmlighedszonen’ mig til at genkende mange ting fra mit eget liv, og jeg tror, at denne essaysamling kunne være en god indgang til Franzen og moderne amerikansk litteratur.