Danmark måske mest elskede digter, Søren Ulrik Thomsen taler om de forskellige faser i forfatterskabet fra debuten i 1981 til hans seneste digtsamling, 'Rystet Spejl'.
Anmeldelse
Samlede Thomsen af Søren Ulrik Thomsen
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Søren Ulrik Thomsens samlede litterære værk slår monumentalt fast, at han som lyriker har en enestående plads i samtidslitteraturen og vil være en levende klassiker så langt frem, øjet kan se.
At skrive en egentlig anmeldelse af værker, der er udkommet over flere år og har fået deres anmeldelser undervejs - det giver jo ikke den store mening. Men alligevel er der grund til at markere, at publikum nu hermed har en unik mulighed for at se netop hele forfatterskabet i ét værk, i én sum. Og det er der grund til at glæde sig over. Værket optrykker samtlige digtsamlinger, essaysamlinger samt tekster tryk i aviser o.s.v. - det hele forsynet med Thomsens egne noter.
Bogens første digt er så sigende og karakteristisk for Thomsen og hans digtning, at det ligger lige for at citere fra det - også for at vise, at Thomsen jo allerede fra starten skriver med så sikker en hånd. Digtet er fra City Slang, det hedder "Langsomt ud" og begynder således:
Langsomt skriver jeg ordene
ét for ét går de ud på papiret
langsomt svæver koppen
fra bordet mod munden
langsomt bevæger min krop sig
fra gaden ad trappen til stuen
langsomt taler jeg mod
telefonmikrofonen
langsomt lægges din arm om min hals
mit hoved imod dit bryst -
(...)
Og det vil jo for et stort publikum være lige her, de første gang mødte et forfatterskab, der siden skulle ikke blot holde mål med udspillet men jo i den grad med en perlerække af digte markere sig som et af tidens væsentligste og af publikum jo påskønnet efter fortjeneste - Thomsen har jo virkelig hele vejen i forfatterskabet haft publikum med sig. Thomsen kommenterer selv samlingen i en kort indledning og kommer her ind på de mange essays, der sidemæssigt er bogens tungeste del:
“Mens digte kan have et langt liv i bøger og ved oplæsninger, er essays stjerneskud, der, netop som avisen eller tidsskriftet udkommer, farer hen over himlen for derefter at glide ud i mørket. Men eftersom der både indholdsmæssigt og stilistisk er arbejdet meget med disse tekster, som ofte opsamler mange års tanker om et emne, kan de være værd at fastholde i bogform.”
Hertil vil jeg sige, at der jo i verdenslitteraturen er mange essays, der ikke blot var "stjerneskud" men langtidsholdbare klassikere, og der er flere blændende tekster i denne samling, som ikke bare brænder ud men har masser at sige læseren også i fremtiden.
Men overordnet set kan man betegne disse mange essays som en fond, hvori læseren kan dykke ned og få belyst kunstneriske problemstillinger, finde samtidshistoriske betragtninger og iagttagelser, følge Thomsen i selvbiografiske essays - og for eksempel finde en række værdifulde kunstnerportrætter. Der er ingen tvivl, heller ikke i mit sind, om at Thomsen primært er lyriker, men hans essays er en stor og givende del af forfatterskabet, og man kan sagtens forestille sig læsere af dette værk, der vil kaste sig over lyrikken men efterhånden opdage værdierne og substansen i de andre tekster.
Men som sagt: Det er som lyriker, Thomsen har et godt stykke af evigheden for sig - og heldigvis har han også samlet en håndfuld digte op fra aviser og lignende - og der har jeg simpelthen forelsket mig i digtet "Ode til regnen", oprindeligt trykt i Politiken i august 2010, og jeg vil citere det in extenso, fordi det er så smukt, tætvævet og centralt for Thomsens forfatterskab:
“Fordi dens nervøse skråskrift
iler henover lyntogets ruder
og fordi dens halvtgennemsigtige slør
svajer foran højhusets lodrette lyshav
fordi den græder på mine vegne
over dét jeg alligevel ikke kan glemme
og fordi den prikker sit efterårshaiku
på forruden selvom det straks viskes ud
fordi det er en velsignelse
at falde i søvn til dens silende sang
og eventyrligt at vågne i mørket
når den tordner mod bilernes tage
fordi den forbinder himlen og jorden
i et hemmelighedsfuldt sakramente
og fordi selv de smukkeste kvinder blir smukkere
når den driver igennem det lange hår
fordi man har lov til at være i fred
indtil dens store musik stilner af
og fordi dens flydende lys på den sorte asfalt
er negativet til dette digt:
Derfor elsker jeg regnen.
Og fordi der ikke skrives smukkere og renere på dansk, skal man glæde sig over, at Samlede Thomsen nu er til rådighed og bare venter på at give oplevelse på oplevelse til læsere nu og i lange tiden fremover. En rigdom af en bog!
Bogdetaljer
Andre bøger af Søren Ulrik Thomsen
Om storby
En hårnål klemt inde bag panelet
Rystet spejl
Repremiere i mit indre mørke : essays
Det værste og det bedste
København con amore
Kritik af den negative opbyggelighed
Ukendt under den samme måne
Mit lys brænder : omrids af en ny poetik
Det skabtes vaklen
Nye digte
En dans på gloser
Det blå rum
Hjemfalden
City slang
Indgår i boglisten: Kalundborg i litteraturen
Go'daw, verden -
Set i bakspejlet
Mormor - og hvad der siden skete
Lod og del
Moster Kirstines livsmod
Slingrekurs
Linda Evangelista Olsen
Sølve
Matadoren Valdemar Henckel
Mit liv : - eftertanker over et kvindeliv årgang 1934
Hans Drehn ser tilbage
Aftenspil
Døden danser mazurka
Pendlerne
Efterårsøen
Forårsøen
Sommerøen
Vinterøen
Fortællinger
Livs Erindringer og Resultater. Bd. 1
En almuekvindes liv
Bagstræverens Bog
Bysens bedste
Bysens folk
Degnen
Ellefolket
Espen : en Bondeslægts Danmarkshistorie : Fællinger
Guds mø
Helligdommen
Herredet
I gamle Essinge by
Jærnbyrd
Jættebroen
Kong Tjod
Livets undersaatter
Rakkeren
Sognet
Ved Verdens Ende
Vejrbilleder
Vejrets folk
Voksebro
Vætterne
Øen
Da havenisserne kom til udkantsdanmark
Sangen om Visse
Peder Paars
Banedanmark
Læretid
Digte : lyrisk barok
Det store natmandskomplot
I morgen skal vi hjem
Den forelskede unge
Gæt hvem der elsker dig
Skygger fra Sprogø
Usynlig handicappet
Det fjerde skud
Rødder i Reerslev
Min saga
Et godt liv - trods alt
Ekkorum
Esbern Snare fortæller
Et midas-døgn gik over landet
Djil - det svære år
Jeg vil være journalist

Brugernes anmeldelser