Endnu er dagen ikke spildt

Stilsikre, højlitterære og hverdagslige digte om en families opbrud handler om at få noget ud af dagen.

Martin Glaz Serup indkapsler på fineste vis den melankoli, der følger efter en families opbrud i sin digtsamling. Hverdagen findes stadigvæk, selvom man skal lære sig selv, sine børn, sin ekskone og sin omgangskreds at kende igen. Som gennemgående tema i opbruddet er tanken om, at man skal have noget ud af livet og dagen, for ellers virker det til, at alt er tabt.

Det første digt i samlingen slår tonen an: ”Jeg kendte engang en kvinde / der fik forbud mod at se mig / af sin læge, en klog læge / en dejlig kvinde”. Melankolien blandes med det underfundige, og det gør samlingen til en fornøjelse at læse, fordi vekselvirkningen fungerer. Det kan godt være, at alt er tabt, men det kan samles op igen og placeres på nye måder.

Jeg’et forsøger at få noget ud af livet og vil fx gerne i form, men gigt forhindrer, at det sker på daglig basis. Det, der kunne være godt for ham, ender med at være årsag til smerte. Det kunne nemt blive en trist affære at læse om, men som beskrevet ovenfor, hjælper tonen til, at det i stedet fremstår underfundigt.

Ud over de helt åbenlyse temaer om kvinder, kærlighed, børn og familieliv løber et spor med kærlighedserklæringer til litteraturen. Jeg’et arbejder sig hele tiden frem mod et andet liv og tilbage til det, man kan kalde en normal hverdag, og i takt med at det sker, frygter han for at miste andre. Fokus skifter nogle gange væk fra familien og over på forfatterne som fx her: ”Men der er en følelse af at alle bliver ældre / det gør de selvfølgelig også, hvad skal man stille op / når Torben Brostrøm, når Henrik Nordbrandt er væk, Peter Laugesen”. Og sådan fortsætter rækken. Litteraturen virker vigtig, nærmest ligeså vigtig som familien, for jeg’et.

Heldigvis skriver Glaz Serup også smukt og ømt om forliste forhold: ”Al vores kærlighed / skrev en kvinde jeg engang kendte / i en sms (…) al den kærlighed, at skrive al den sorg / er lidt en flot udgang på et digt, synes jeg / i virkeligheden tænker jeg på hvordan børnene har det / det skal jeg nok få at vide / om nogle år”. Prøv lige at genlæse de lettere sammenskrevne passager fra dette digt, er det ikke en smuk opsummering af bruddet og dets konsekvenser?

’Endnu er dagen ikke spildt’ er Turbines første digtsamling, og de varsler et langt samarbejde med Martin Glaz Serup. Lad det blive sådan.