Bånd

Det ægteskabelige drama, hvor en mand forlader sin familie for en ny forelskelse, giver et fascinerende indblik i de brændende følelser og følgerne for hele familien også mange år efter.

Den 34-årige Aldo forelsker sig i en 19-årig ung kvinde og forlader sin hustru, Vanda, og deres to børn, Sandro og Anna. Vanda skriver brev efter brev til ham og spørger hvorfor. Brevene dukker op igen efter mange år, efter at Aldo er vendt tilbage. Romanen, der er i tre dele, er skrevet ud fra kvindens, mandens og de to voksne børns perspektiv og undersøger altså fra forskellige vinkler et ægteskab og familieliv. Den er skrevet med fine billeder på den smerte, krisen forårsager for alle igennem årtier. Den blændende analyse giver et dystert billede af kærlighedens vilkår i et ægteskab, en ustyrlig masse bånd, der samler og heler, men som også skaber bitterhed og frustration.

Der er stormfulde følelser på spil, da Aldo forlader det 12 år gamle ægteskab. Det ses i de appellerende, kærlighedshungrende og forbitrede breve Vanda skriver til ham igennem de fire år, han er væk. Aldo er håbløst forelsket, føler ny frihed og kreativitet og har mere succes end nogensinde før inden for medieverdenen. Efter fire år vender han tilbage for børnenes skyld, men ingenting bliver som før. Det får vi at vide, efter at det aldrende ægtepar efter en ferie vender tilbage til deres raserede lejlighed i Rom. Her finder Aldo under oprydningen de gamle breve og genkalder sig sit liv, sine valg og sin nuværende situation, hvor han som 74-årig føler, han har ”mistet den vågne elasticitet.” Vanda tog nemlig magten, og Aldo svandt hen i skyld og soning. Han oplever sig selv som et harmløst genfærd, en skyggemand, der i alle årene besøgte Lidia og også havde andre elskere. Alligevel er det ham, der rækker ud til sidst: ”..se den anden vej, lad som ingenting, beskyt dagene, månederne, de år der er tilbage.”

De midaldrende børn, der selv roder rundt i deres egne liv, får det sidste ord, og de er nådesløse i deres vurdering af forældrene.

Der er et godt greb om fortællestrukturen med den ødelagte lejlighed, fundet af de gamle breve og børnenes reaktion. Det fascinerende er, hvor forskelligt Vanda og Aldo ser på bruddet og de brændende følelser, der er på spil. Forfatteren er loyal mod begge parter, og vi kommer ind i det allerinderste i en særdeles troværdig beskrivelse af kærlighedens og utroskabens mange facetter, magtforhold, jalousi, svigt, løgn og skyld.

Domenico Starnone er født i 1943 i Napoli og er en velanset, prisbelønnet forfatter, dramatiker og journalist. På dansk er også udkommet ’Drilleri’. Han er gift med oversætteren Anita Raja, som måske er identisk med pseudonymet Elena Ferrante. I Elena Ferrantes ligeledes fremragende roman ’Forladte dage’ fra 2003 får vi kun kvindens foruroligende reaktion på mandens krav om skilsmisse.