Guldkuglen

Slægtsromanen Guldkuglen bæres frem af en række overnaturlige elementer, der afspejler Hanne Marie Svendsens inspiration fra den sydamerikanske litteraturs magiske realisme.

Hanne Marie Svendsen debuterede som skønlitterær forfatter i 1977 med romanen Mathildes drømmebog, siden har hun udgivet en lang række noveller og romaner, blandt andre romanen Guldkuglen fra 1985 (revideret udgave 1998) med hvilken hun opnåede international anerkendelse. Guldkuglen blev ved dens udgivelse i 1985 tildelt Kritikerprisen og yderligere nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Slægtsromanen Guldkuglen bæres frem af en række overnaturlige elementer, der afspejler Hanne Marie Svendsens inspiration fra den sydamerikanske litteraturs såkaldte magiske realisme. Handlingen foregår på en unavngivet nordligt liggende ø, og læseren præsenteres for både søuhyrer, troldkvinder og andre genstande med overnaturlige kræfter. Som indgang til romanen præsenteres hovedpersonen Maja Stina, og omkring hende grupperes en lang række personer fordelt over flere generationer. Igennem præsentationen af personerne følges udviklingen i slægten, fra den dag det første slægtled flytter til den næsten uberørte ø, indtil Maja Stina sammen med øens børn flygter fra den nu stærkt overbefolkede og industrialiserede ø og dens undergang. På denne måde bliver romanen bygget op omkring et større galleri af personer, der udsættes for en række prøvelser. Romanen indeholder en kritik af den voldsomme industrialisering, urbanisering og forurening, der kendetegner det moderne samfund.

Romanens titel Guldkuglen henviser til det smykke, som Maja Stina bærer. Smykket, der går i arv, har en magisk kraft, der langsomt dør ud i takt med samfundets rivende udvikling, og det kan på den måde læses som et symbol på kloden og dennes udvikling og undergang. Guldkuglen er et allegorisk eventyr, og Hanne Marie Svendsen synliggør igennem dette en række faktorer, der kan belyse de skader, som mennesket kan forvolde sig selv og miljøet.

Kilder, links og centrale værker