Forfatter
Klaus Lynggaard
Klaus Lynggaard er fast inventar på folkeskolernes pensumliste med ’Martin og Victoria’. I 2016 udkom ’Personfølsomme oplysninger’, hvor læseren kan møde Lynggaards rå ærlighed om sit kræftforløb.
Klaus Lynggaard debuterede i 1981 med digtsamlingen ’Vinterkrig’, som indskrev ham i nå-generationens opgør med 70’ernes kernefamilielitteratur sammen med blandt andet Michael Strunge og F.P. Jac. Kasper Lynggaards første værker blev dog ikke bemærket synderligt, og han nåede på ingen måde samme status som sine 80’er meddigtere. Det ændrede sig, da han i 1985 udgav romanen ’Martin og Victoria’.
’Martin og Victoria’ blev en kæmpesucces med fortællingen om Martin, der bliver forelsket i rigmandsdatteren Victoria, men romanen bidrog med mere end hjerteskærende pubertetsforelskelse. Den gav samtidig et samtidsbillede af ungdomslivet i 70’ernes forstæder, og den blev 80’ernes svar på ’Den kroniske uskyld’ af Klaus Rifbjerg.
Efter stor succes med ’Martin og Victoria’, som gjorde ham danmarkskendt, kom problemerne rullende ind. Klaus Lynggaard var i mange år bundet til flasken, og de bøger, der blev produceret i årene efter har ikke opnået bemærkelsesværdig status. Da han blev tørlagt, startede han en karriere som musikkritiker og -anmelder, hvor han i mange år var tilknyttet Dagbladet Information, indtil vi igen var heldige at høre noget fra ham i et skønlitterært format.
I 2017 udkom ’Personfølsomme oplysninger’, hvor han deler tankerne om sit eget kræftforløb. Det er hamrende råt, og han fortæller, hvad det virkelig vil sige at være kræftramt. Men der er stadig morsomhed at finde, som vi kender det fra Lynggaards tidligere værker. Selvom der ærligt beskrives om jegets grusomme kamp for at holde sig oppe, når grundlaget smuldrer væk under ham, er der en morsomhed og detaljerigdom, som skaber et håb. Klaus Lynggaard skriver råt og smukt, sjovt og trist, og det er dét, der gør hans bøger så interessante at dykke ned i.
Foto: Robin Skjoldborg, 2016
Skrevet af Emma Karlebjerg, universitetspraktikant i efteråret 2020