Ambitionsniveauet er tårnhøjt i dansk børnelitteratur, mener professor Nina Christensen. Men på nogle punkter går det stadig langsomt med at få diversitet i familier ind i bøgerne.
Nina Christensen er professor i børnelitteratur og leder af Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet, og her giver hun os sin vurdering af, hvor dansk børnelitteratur står når det kommer til repræsentation af familieformer og fortæller, hvorfor det er vigtigt at have fokus på hele spektret af familieformer.
Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forskellige familieformer og samliv?
"Det korte svar er, at også børnelitteraturen indgår i læserens identitetsdannelse. De første bøger for små børn, som handler om et lille barns hverdag, viser fx børn hvad en familie er eller kan være i den sociale, geografiske og historiske sammenhæng, som barnet vokser op i. Gennem de første fortællinger ser børn og forældre også eksempler på, hvordan børn og voksne forholder sig til hinanden: Hvordan er man sammen, hvem er sammen, hvordan taler man sammen?
Fx er der kommet mange flere fædre ind i danske småbørnsbøger og billedbøger, og det er jo et tegn på at flere fædre i dag tager barselsorlov og måske også synes, det er mærkeligt kun at læse om småbørnsmødre og børn. Vi skal frem til 1970'erne før fædre i hjemmet holdt op med at befinde sig i et hjørne med en pibe og en avis i billedbøger. Familier med enlige forældre, særligt mødre, ser man også dukke mere op i 1970’erne, i starten af 1980’erne kommer den første danske billedbog om en pige, der bor hos to mænd.
De eksempler på udviklingen peger på, at hvis børnelitteraturen ikke skal bliver en form for nostalgisk ”fortids-litteratur”, altså en litteratur der handler om verden af i går, så er den, ligesom al anden litteratur, nødt til også at forholde sig til sin samtid. Og der er virkeligheden jo altså i dag, at der er mange forskellige former for familier."
Vil du sige at fortællinger om familier har ændret sig inden for de sidste 10-15 år?
"En tendens, jeg synes man kan se, er, at forfattere og illustratorer i høj grad lægger vægt på barnets oplevelse og følelser. Det gælder fx nogle af de bøger, der er kommet om skilsmisse. Samtidig har de mørkere sider af familielivet også fået plads med fortællinger om udsatte børn, omsorgssvigtede børn og forældre med alkoholmisbrug. Samtidig er mange af disse alvorlige fortællinger skrevet af forfattere og tegnet af illustratorer, der har ambitioner på sprogets og illustrationernes vegne.
En interessant udvikling er også at bedsteforældrene er begyndt at fylde mere, og at de ikke kun er bedstemødre med knold i nakken, der kommer med kakao og boller. Fx er det bemærkelsesværdigt, at bedsteforældre med demens er blevet et tema i billedbøger. Også her ser man en ambition om at fortælle med respekt for barnets oplevelse af familiens udfordringer, så en fortælling om demens også kan blive en humoristisk fortælling, der handler om et særligt bånd mellem de ældste og de yngste."
Hvad savner du i forhold til mangfoldighed, når det gælder familieformer?
"Generelt må man sige, at den hvide middelklasse-kernefamilie fylder rigtig meget i dansk børnelitteratur. Der er gjort nogle få forsøg på at fortælle med udgangspunkt fx i minoritetsfamilier, men det går langsomt. I USA er der jo den stærke bevægelse #weneeddiversebooks, og jeg synes, det er tankevækkende at følge, hvordan man her også prøver at udvide horisonten, når det gælder hvem, der afbildes og får en stemme i børnelitteraturen.
Jeg oplever, at der er enorm interesse for diskussioner af repræsentation og diversitet blandt mine studerende, særligt de internationale studerende. Når jeg viser dem nordiske billedbøger bliver det tydeligt, at vi er bagud i forhold til etnisk mangfoldighed, til gengæld er der mange af de lande, de kommer fra, hvor der ikke, som i Danmark kunne udkomme bøger med to forældre af samme køn, som der har gjort i Danmark i mere end 40 år."
Illustration: Anna Jacobina Jacobsen
Kommentarer