Bog

Vores fantastisk forskellige familier

Af (
2020
)

Anmeldelse

Vores fantastisk forskellige familier af Karla Nor Holmbäck

13 jan.20

Denne fine billedbog viser mange eksempler på måder, som en familie kan se ud på. Og så er den på vers.

Man kan møde Lilli i farmors hemmelige blomsterhave, Cirkusklovnen Milo, hvis far Alfredo kører familien gennem landet i en campingvogn. Karen-Sofie der bor ved Vejle Fjord med sine to mødre, og som netop har fået en lillebror med æblekinder og tykke deller og lår så bløde som karameller. Kongelige Frederik med sin familie, der alle har hang til fritter. Asta og hendes mor, der tager deres fineste kjoler på, når de cykler til byen med smil og violer. For tænk hvis mor fandt sig en mand, der kunne gøre deres familie en anelse større. Agnes og Jørn, som kærligt tager sig af ensomme børn og mange andre familier, der lever livet på forskellige måder.

Forfatter og illustrator Karla Nor Holmbäck er uddannet tegnefilminstruktør. Denne fine billedbog indledes med, at hun har tegnet portrætter af hele sin familie, med fætre, kusiner og bedsteforældre. Hendes små beskrivelser af de forskellige familier i bogen viser en dejlig fornemmelse for verden. Hendes illustrationer er smukke i flotte, naturlige farver og er meget indbydende at kigge på.

Bogdetaljer

Forlag
Høst & Søn
ISBN
9788763863650
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer